Sorte Muld

Ved Ibsker sydøst for Svaneke lå der i jernalderen ca. 2 km fra kysten et meget rigt bopladskompleks, Sorte Muld, der ud fra arkæologiske udgravninger har dækket et område på omkring en kvadratkilometer.

Navnet Sorte Muld stammer fra de enorme ophobninger af trækul, gødning fra husdyrhold samt køkken- og bygningsaffald, som igennem århundreder er blevet akkumuleret på stedet. Dette kulturlag er ca. 1,4 m tykt, og jordens fosfatindhold (Ph-værdi) på Sorte Muld er det højeste blandt de øvrige jernalder- og vikingetidslokaliteter med bevaret kulturlag på Bornholm.

Området ved Sorte Muld har været beboet fra århundrederne efter Kristi fødsel til ca. 750. Pladsen ser ud til at have haft sin storhedstid ca. 400-650 e.Kr. Blandt de helt enestående fund fra perioden ca. 550-650 e. Kr. er 2500 guldgubber, små guldblikplader med billeder af mænd og kvinder eller dyr, der er præget eller udskåret.

Samlet fund af brakteater og guldperler fra Sorte Muld. Foto Martin Stoltze, kilde: Wikipedia

Guldgubbernes betydning og funktion kan have været af både økonomisk og kultisk karakter, og Sorte Muld har antagelig været et såvel administrativt som religiøst magtcenter med en fyrstehal og en kultbygning.

Både guldgubber og andre fund viser, at pladsen har haft kontakter, der rakte ud over Bornholm, til blandt andet Sydsverige og det øvrige Danmark. Kontakterne viser, at sejlads og handel får en øget betydning i løbet af yngre jernalder, og rundt om Svaneke vidner flere fund om de naturhavne, der er blevet benyttet som anløbspladser.

Der er også fundet oldsager fra vikingetid på Sorte Muld, men pladsen antages at være blevet ødelagt i løbet af denne periode.