Viborg

Man kender ikke meget til Viborg før slutningen af vikingetiden. Men der har mindst været en landsby på stedet i 900-tallet, og senest omkring år 1000 må byen have haft en vis betydning.

Hærvejen, eller Oksevejen, gik fra Viborg ned gennem Jylland og gennem Dannevirke. På denne måde var Jylland forbundet med Centraleuropa, hvilket må have haft stor betydning for Viborg.

Knud den Stores mønter. Foto: Lennart Larsen, copyright: Viborg Stiftmuseum

Ca. 1018 får Knud den Store slået mønt i Viborg. Og i 1027 hyldedes kong Hardeknud (1035-42) på Viborg Landsting. Det er den første kongehyldning vi kender til. Kongerne skulle hyldes på Tinge og blev udnævnt i:

  •  Jylland (Viborg)
  •  Sjælland (Ringsted)
  •  Sverige/Skåne (Lund).

Viborg har altså haft særstatus i Jylland; sikkert på grund af den centrale beliggenhed.

Byen må have bevaret sin betydning; ca. 1060 bliver den bispeby, og byen nævnes i Adam af Bremens store værk om de hamburgske ærkebispers historie ca. 1070. Ca. 1130 påbegyndtes byggeriet af Viborg Domkirke. Den oprindelige kirke findes desværre ikke længere. Kun krypten er bevaret.

 

Fakta: Navnet Viborg antyder, at stedet muligvis også har været et religiøst centrum i hedensk tid. Et ”vi” er et gammelt ord for et hedensk helligsted. ”Borg” var en befæstning eller bakke. Altså har Viborg betydet noget i retning af ”det hellige sted på bakken”.

Kristian Helmersen