Vikingernes langskibe

Bredde/længde-indeks for skandinaviske skibe fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder.
Bredde/længde-indeks for skandinaviske skibe fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder.

De arkæologiske fund

Mange har hørt om vikingernes stolte langskibe. på tværs af havet og langs vilde kysterkom langskibene med krigere og ufred. Men de skabte også orden og kongemagt.

Men, hvad er egentlig et langskib og, hvordan adskiller de sig fra de øvrige vikingeskibe?
Arkæologisk set kan vi definere langskibet som et fartøj, der har benyttet både årer og sejl som fremdriftsmiddel, og som har et bredde/længde-indeks på 0,20 eller lavere, dvs. som er mindst fem gange længere end de er brede (se illustration). Tilsvarende proportioner finder man i jernalderens roskibe, som ikke førte sejl, og man kan derfor gå ud fra, at sådanne lange, slanke fartøjer var udformet med henblik på at være effektive ved fremdrivning med årer. Fra ældre vikingetid kender vi også fartøjer, som er udrustet med både årer og sejl, men som er markant fyldigere end ro- og langskibe. Disse kan formodentlig betragtes som en slags all-round fartøjer til både handels- og krigstogter.

Det første langskib - skibsgraven fra Ladby

Ladbyskibet under udgravning 1936

Den første udgravning af det, vi i dag med sikkerhed vil betegne som et langskib, blev foretaget i 1934-36 ved Ladby på Fyn. Udgravningen var en skuffelse, for så vidt som at skibsgraven ikke viste sig at indeholde et velbevaret fartøj som man kendte det fra de norske gravhøje fra Tune, Gokstad og Oseberg. De velordnede rækker af nagler viste dog tidligt udgraverne, at det ville være muligt i det mindste omtrentligt at rekonstruere skibets udseende, og at fundsituationen i denne henseende var langt mere gunstig end for eksempel ved udgravningen af en skibskammergrav ved Hedeby nogle årtier tidligere, hvor indtrykket af skibsformen måtte forblive meget vagt.

Den første udgravning af det, vi i dag med sikkerhed vil betegne som et langskib, blev foretaget i 1934-36 ved Ladby på Fyn. Udgravningen var en skuffelse, for så vidt som at skibsgraven ikke viste sig at indeholde et velbevaret fartøj som man kendte det fra de norske gravhøje fra Tune, Gokstad og Oseberg. De velordnede rækker af nagler viste dog tidligt udgraverne, at det ville være muligt i det mindste omtrentligt at rekonstruere skibets udseende, og at fundsituationen i denne henseende var langt mere gunstig end for eksempel ved udgravningen af en skibskammergrav ved Hedeby nogle årtier tidligere, hvor indtrykket af skibsformen måtte forblive meget vagt.

Ladbyskibet blev analyseret og publiceret første gang i 1957, og selvom rekonstruktionen af skibet senere er blevet revideret på afgørende punkter, viste det allerede dengang skibet som et langt og slankt fartøj, helt forskelligt fra de norske vikingeskibe.

De berømte skibe fra Roskilde Fjord

Udgravningen af Skuldelevskibene i 1962

De næste langskibe dukkede op i undersøgelserne af søspærringen ved Skuldelev fra 1957 til 1962. Skuldelev 2 var et forholdsvis dårligt bevaret, men meget stort, havgående langskib, mens Skuldelev 5 viste sig at være et væsentligt mindre skib til brug i de indre danske farvande. Skibene kunne dateres til 1000-tallet, og var dermed omkring et århundrede yngre end dateringerne af det yngste af de norske vikingeskibe, Gokstad-skibet, og Ladby-skibet. De var de første eksempler på langskibe fra vikingetidens slutning. De foreløbige rekonstruktioner af Skuldelev-skibene blev publiceret i 1968, og også disse er efterfølgende blevet revideret i lyset af fornyede og mere dybtgående undersøgelser.

Langskibene fra Hedeby

Langskibet fra Hedeby havn, udgravningsplan

Allerede i 1953 var der blevet fundet rester af et vikingeskib i havnen ud for den store vikingetidige handelsplads Hedeby ved Schleswig, men det var først ved udgravningen af vraget i 1978-79 at det blev klart at der også her var tale om et langskib. Udgravningerne, der blev foretaget med udgravningen af Skuldelevskibene som forbillede, frembragte resterne af et uhyre elegant bygget, meget slankt langskib. Den efterfølgende analyse af skibsresterne viste, at de kom fra et mere end 30 m langt krigsskib, dvs. et fartøj på længde med Skuldelev 2, men langt smallere bygget, og formodentlig kun til brug på Østersøen og i de indre danske farvande.

Langskibe fundet ud for den polske Østersøkyst

Axonometrisk tegning af Puck 2 (W. Stępień)

Samtidig med udgravningen af langskibet fra Hedeby havn, var marinarkæologer i færd med at udgrave det første ikke-skandinaviske langskib, Puck 2 i Gdansk-bugten på den polske kyst. Skibet her var blevet fundet i 1977, og undersøgelser viser det i dag som et fartøj der størrelsesmæssigt ligger mellem Skuldelev 5 og Ladby, men som dateringsmæssigt ligger nærmest Ladby – også Puck 2 daterer sig til starten af 900-tallet. Skibet er formodentlig bygget af slaviske skibsbyggere, der på dette tidspunkt brugte næsten de samme metoder som de skandinaviske, og det er kun i enkelte træk at skibets ikke-skandinaviske herkomst røber sig.

Verdens længste vikingeskib

Roskilde 6 under udgraving i 1997

Det seneste langskibsfund blev gjort ved anlægget af en museumshavn til Vikingeskibsmuseet i Roskilde i 1997, og bærer betegnelsen Roskilde 6. Det er blevet bygget efter 1025, og har haft en længde på omkring 36 m – det længste, arkæologiske kendte vikingeskib, der hidtil kendes. Skibet var kun dårligt bevaret, men da kølen var bevaret i sin fulde længde, har det ikke været svært at fastslå længden. Såvel Puck 2 som Roskilde 6 er endnu ikke færdiganalyseret, og begge vrag kan endnu nå at komme med mange overraskende bidrag til vores viden om vikingetidens langskibe i og omkring de skandinaviske lande.

Øvrige fund af dele af vikingernes langskibe

Foteviken 5, rekonstruktion af den indre afstivning
Foteviken 5, rekonstruktion af den indre afstivning

Ud over de bevarede vrag af langskibe er der også fundet en række vragdele og genanvendte skibsdele, som formodentlig kommer fra langskibe. Et fund af vragdele fra Hasnæs på den jyske østkyst, dateret til midten af 1000-tallet, er et eksempel herpå. Blandt de bjærgede dele er en langsgående forstærkning med udtag for spinkle mellemspanter, et træk som er karakteristisk for de store langskibe. To yderligere, formodede langskibsfund kendes fra Foteviken nær Falsterbo i Skåne. Her er en række skibe blevet benyttet i forbindelse med bygningen af en sejlspærring i 1000-1100-tallet. Der er kun udført begrænsede undersøgelser af fartøjerne, men to ud af de foreløbigt fem erkendte skibe fortolkes som værende langskibe af over 20 m længde. Det ene, Foteviken 3, kan dateres til midten af 1000-tallet, mens det andet, Foteviken 5, er sænket for at blokerere spærringens sejlbare åbning, og dette fartøj kan være så sent som fra 1100-tallet.

Tekst: Jan Bill