Ladby

Skibet i udgravningen, set agterfra

Ladbyskibet blev fundet på Fyn i 1934 og udgravet de to følgende år. Det var ikke forlist eller sænket, men blev fundet under en højt beliggende gravhøj, med udsyn over Kertinge Nor. Alt træværk i fartøjet var rådnet væk, men de mange nagler af jern, som havde holdt skibets planker sammen, lå stadig på deres plads. Ud fra deres placering og ved hjælp af sporene efter det forrådnede træ har det været muligt at rekonstruere skibets oprindelige form og byggemåde.

Skibet havde haft en længde på godt 21,5 m og var næsten 3 m bredt midtskibs. Midtskibs målte det godt 1 m fra undersiden af kølen til overkanten af rælingen. Det har været forsynet med 30-32 årer. Jernringe, fastgjort til skibssiden midtskibs, viser, at skibet har ført mast og sejl.

Model af Ladbyskibet

Skibets konstruktion svarer til den, vi finder i andre sydskandinaviske langskibsfund. Stævnene har været krumme og udhuggede med en trappetrinsformet inderside, som gav anlæg til skibssidens planker. Disse har, i det mindste delvist, bestået af eg, og var 2,5 cm tykke. Én bordgang var væsentlig tykkere, og smallere end de øvrige. Denne har udgjort en meginhufr, en ”styrkeplanke”, der har dannet overgangen mellem bund og side. Længere oppe er skibssiden blevet forstærket af stringere, lange kraftige lister, som var placeret på indersiden af en bordgangs overkant. Spanterne, der har sørget for den tværskibs afstivning, var fastgjort til plankerne med trænagler. De har siddet med godt 90 cm afstand, således at roerne, der sad på tofter over spanterne, havde god plads til at betjene årerne.

Rekonstrueret tværsnit med meginhufr og stringere

Da træet i skibsfundet var rådnet væk, har vraget ikke kunne dateres ved hjælp af dendrokronologi, som er den normale metode til datering af skibsfund. De gravgaver, som var bevaret, stammer imidlertid fra den første del af 900-tallet. Da skibet tydeligvis havde været i brug et stykke tid, før det blev anvendt som gravskib – der blev fundet spor efter flere mindre reparationer – er det imidlertid sandsynligt, at skibet selv er blevet bygget i årene omkring 900.

Blandt det skibsudstyr, som blev fundet sammen med Ladbyskibet, må især fremhæves det 1,26 m høje anker af norsk jern. Ankeret var forsynet med en ca. 11 m lang ankerkæde. Den skulle ikke nødvendigvis nå hele vejen fra anker til skib, men sørgede på dybere vand for at tynge den yderste ende af ankertovet ned til havbunden. Derved blev risikoen for at ankeret utilsigtet blev trukket løst reduceret. To svirvler, indsat i ankerkæden, har forhindret at denne skulle kinke, hvis skibet af vind eller strøm kom til at dreje ankerkæden rundt. Mens der kendes enkelte andre fund af ankre fra vikingetiden, er ankerkæden indtil videre enestående.

Et andet usædvanligt fund fra Ladbyskibet er en række små jernspiraler, der blev fundet ved forstævnen, og et jernbånd med påsatte spidser, fundet ved agterstævnen. Disse må opfattes som dekorationer på stævntoppe, formodentlig udformet som dragehoved og –hale.

Tekst: Jan Bill

Fire spiraler fra forstævnen
En støbeform fra Birka med en formodet skibsstævn viser os, hvordan Ladby-skibets stævn måske har set ud.