Roskilde 6

Roskilde 6 under udgravning i 1997

Roskilde 6 blev fundet – sammen med 8 andre skibe fra vikingetid og middelalder – ved byggeriet af en museumshavn til Vikingeskibsmuseet i 1997. Skibet var blevet trukket ind på lavt vand i Roskildes daværende havneområde og delvist hugget op. Derfor var kun dele af bunden bevaret. Alligevel er det et af de mest bemærkelsesværdige vikingeskibsfund, vi endnu har set.

Det, der først og fremmest gør indtryk, er skibets længde. Kølen er næsten intakt, og måler 32 m.Med tillæg for stævnene for og agter giver det en samlet længde på hele skibet på op mod 36 m – det længste vikingeskib, der hidtil er fundet. Afstanden mellem spanterne er ca. 80 cm, og dermed kan det omtrentlige antal roere beregnes. Der har formodentlig været 39 par årer, og således 78 mand ved årerne. Et skib af denne størrelse har utvivlsomt tilhørt en konge eller jarl, og formodentlig en, vi kender fra de skriftlige kilder. Skibets alder er imidlertid endnu ikke fastslået nøjagtigt. De foreløbige resultater af årringsdateringerne oplyser os blot om, at skibet er bygget efter 1025.

Udgravningsplan over Roskilde 6. Tegning: Vikingeskibsmuseet

Det er ikke kun Roskilde 6’s størrelse, der er bemærkelsesværdig. Netop den store længde har gjort det nødvendigt for skibsbyggerne at gribe til usædvanlige løsninger. Således er den 32 m lange køl sammensat af tre stykker. Brugen af kølforlængelser, loter, er i sig selv ikke usædvanlig, men det er den måde, hvorpå det centrale kølstykke og forlængelserne her er samlet på. Normalt benyttede man i vikingeskibene enkle, lodrette skrålasker eller hagelasker til at samle køl og loter med – de var enkle at lave, men modvirkede kun i ringe grad at for- og agterskib kunne bevæge sig op og ned i søerne. Sådanne lasker er mindre end tre gange så lange som kølen er bred ved samlingen, ofte kortere. I Roskilde 6 er samlingerne mellem det centrale kølstykke og de fire meter lange loter næsten to meter lange, og er sindrigt udformede, så de giver stivhed både i det lodrette og det vandrette plan. Hensigten har tydeligvis været at få hele den lange køl til så vidt muligt at virke som ét stykke tømmer, og giver os måske et fingerpeg om, hvor skibsbyggerne måtte sætte ind for at forbedre deres konstruktioner i takt med at krigsskibene i sen vikingetid blev bygget længere og længere. Således er det påfaldende, at den bevarede lot fra langskibet i Hedeby havn i praksis har bidraget lige så meget til skibes længde, nemlig godt to meter, som loten fra Roskilde 6 – men at man her har kunnet nøje sig med en lodret hagelaske på blot 25 cm. En del af forklaringen kan dog også ligge i, at de to fartøjer har været bygget for forskellige farvande. Hedeby 1 var et ekstremt smalt fartøj, mens Roskilde 6’s bredde foreløbig er rekonstrueret til ca. 3,7 m. Dermed har det dog stadig været smallere bygget end det irskbyggede Skuldelev 2.

Kølsvinet i Roskilde 6 med de elegante kølsvinsknæ. Foto: Vikingeskibsmuseet

Skibet er blevet bygget med stor omhu og med udvalgte materialer. Det kommer blandt andet til udtryk i de op til 8 m lange egeplanker, der er brugt til skibets sider, men også i den elegante udformning af skibets indre dele. Kølsvinet er således blevet fastholdt af omhyggeligt udskårne dobbeltknæ, der har været spigret dels til kølsvinets sider, dels til bundstokkenes overside. Mellem spanterne ligger tynde, formhuggede mellemspanter, der har bundet den ellers sårbare overgang mellem bund og skibsside sammen. Dette er et typisk langskibstræk, som vi også finder i Hedeby 1 og Skuldelev 2, men derimod ikke i de mindre fartøjer som Ladby og Skuldelev 5.

Roskilde 6 er i dag ved at blive dokumenteret i alle detaljer på Vikingeskibsmuseets Arkæologiske Værksted på museumsøen. I takt med at dette arbejde afsluttes, vil det blive muligt at fortælle mere om dette enestående fund fra vikingetidens slutning.

Tekst: Jan Bill