Skuldelev 2

Plan over Skuldelevfundet. Skuldelev 2 består af vragdelene markeret med 2 og '4' samt af de løse skibsdele fundet indenfor områderne A-E. Tegning: Nationalmuseet
Plan over Skuldelevfundet. Skuldelev 2 består af vragdelene markeret med 2 og '4' samt af de løse skibsdele fundet indenfor områderne A-E. Tegning: Nationalmuseet

Skuldelev 2 blev fundet i 1957 ved den første arkæologiske dykkerundersøgelse i Peberrenden i Roskilde Fjord. Det blev udgravet sammen med de andre Skuldelevskibe i 1962. Skibets størrelse overraskede i første omgang arkæologerne, og det blev antaget at der var tale om to fartøjer. Først under de efterfølgende analyser blev det klart at der var tale om ét fartøj af en hidtil uset størrelse.

Skuldelev 2 er blevet rekonstrueret til en oprindelig længde på 29,28 m, med en bredde på 3,76 m og en højde midtskibs på 1,77 m. Dermed er fartøjet godt ni gange så langt som det er bredt, og altså noget fyldigere end det lidt længere krigsskib fra Hedeby havn. Antallet af årer er derimod formodentligt det samme, i alt 60. Det kan lade sig gøre, fordi afstanden mellem spanterne, og dermed også mellem roernes tofter, er endnu kortere end i Hedebyskibet, nemlig kun ca. 70 cm.

Torsorekonstruktion af Skuldelev 2. Tegning: Nationalmuseet
Rekonstruktionsmodel i træ af Skuldelev 2. Størrelsesforhold 1:10. Foto: Vikingeskibsmuseet

Takket være årringsundersøgelser af træet i Skuldelev 2 kendes både det nøjagtige byggetidspunkt og byggestedet. Træet, som skibets kølsvin er lavet af, er fældet i maj eller juni måned 1042. Træerne til plankerne, som er fældet på samme tidspunkt, har vokset i nærheden af byerne Dublin og Waterford i det sydøstlige Irland, måske i skovene i og omkring de nærliggende Wicklow Mountains. Både Dublin og Waterford var grundlagt og beboet af vikinger, mens landbefolkningen omkring dem overvejende var irsk. Det er derfor rimeligt at antage, at de skibsbyggere, der konstruerede Skuldelev 2, skal findes blandt disse to byers befolkning – måske snarest i Dublin, der allerede på dette tidspunkt var den vigtigste by i Irland. I Wicklow Mountains ligger i øvrigt dalen - og klostret - Glendalough, som indgår i navnet på Vikingeskibsmuseets fuldskala kopi af Skuldelev 2.

Skuldelevs 2's rekonstruerede stævn. Det meste af den originale stævn var bevaret, men det meste af den øverste del manglede. Tegning: Nationalmuseet
Skuldelevs 2's rekonstruerede stævn. Det meste af den originale stævn var bevaret, men det meste af den øverste del manglede. Tegning: Nationalmuseet

Kun omkring 25 % af det oprindelige skib har overlevet de godt 900 år på havbunden, men heldigvis fordelt på en sådan måde, at de fleste aspekter af skibet er godt belyst. Den bevarede agterstævn består af tre dele, som tilsammen former en såkaldt trappestævn (se Skuldelev 5). Da skibet har flere bordgange, plankerækker, end der kan fastgøres på stævnens sider, er der indsat korte brede plankestykker, der samler flere planker til én, inden de fastgøres på stævnen.

Et andet bemærkelsesværdigt element er kølsvinet, der ligger på langs i bunden af skibet. Kølsvinet er lavet af to stykker tømmer, og er i alt 14,1 m langt. Det består af en central, kraftig del, hvori mastesporet er udhugget, og to lange ”arme”, der strækker sig mod for og mod agter i skibet. På undersiden af kølsvinet findes udtag for bundstokkene, som kølsvinet har været fældet ned over. Herudover har kølsvinet været gjort fast med en række små knæ, der har siddet på siderne og tildels hen over kølsvinet og holdt det fast til bundstokkene. Endelig er en kraftig gren lige agten for mastesporet hugget til som en støtte, der går op i mastebjælken og forhindrer kølsvinet i at kæntre.

Kølsvinet fra Skuldelev 2. Tegning: Nationalmuseet

Det, der gør kølsvinet spændende, er blandt andet den måde, dets to dele er samlet på. Det er ”armen” agterud, der er forlænget med et ekstra, mere end fire meter langt stykke træ, og samlingen mellem de to stykker er lavet som en såkaldt ”hagelaske”. Det er en samling, som kun sjældent ses i vikingetidigt skibsbyggeri, og dens specielle egenskab er, at den kan tåle træk. Forsynes den også – som i Skuldelev 2 – med et såkaldt ”bryst”, en lodret flade, hvor de to dele støder sammen, kan den også tåle tryk. Træk og tryk i kølsvinet opstår, hvis skibet sejler gennem store bølger, hvor skiftevis midtskibet og enderne ikke bliver båret af vandet, fordi de er i en bølgedal. Er skibet for svagt bygget, bøjer det for meget under disse påvirkninger og kan brydes i stykker. Hagelasken viser os således både, at kølsvinet havde andre funktioner end blot at optage vægten af masten, og at den vikingetidige skibsbygger meget vel var klar over de særlige problemer, der var forbundet med at bygge meget lange, smalle skibe – og havde løsninger på dem.

Et af de få steder, hvor langskibet fra Irland adskiller sig fra tilsvarende skibe, bygget i Skandinavien, er i udformningen af spanterne. Bundstokkene, som er betegnelsen for det nederste tømmer i spantet, er usædvanligt lave og brede. Baggrunden herfor kan være at skibet er bygget til et farvand, Det irske Hav, der stiller store krav til skrogets fleksibilitet. Under alle omstændigheder er det interessant, at skandinaverne i Dublin i 1042 – som på daværende tidspunkt havde sluttet stærke kontakter med det omgivende samfund – stadig byggede skibe på en udpræget skandinavisk måde.

Tekst: Jan Bill

Eksempler på bundstokke fra Skuldelev 2. Tegning: Nationalmuseet