Svend Estridsen

- konge af Danmark 1047-74.

Svend (1020-1074) var søn af kong Knud den Stores søster Estrid og hendes norske mand Ulf Jarl. Da den norske konge Magnus besteg den danske trone i 1042 blev Svend udnævnt til jarl; ligesom hans far havde været det under Knud den Store. I 1043 deltog Svend i Slaget ved Lyrskov Hede, hvor en stor vendisk invasionshær blev slået tilbage. Svend vandt stor anseelse i slaget, og den danske hær kårede ham til konge på Viborg Ting.

Begivenheden bragte Svend i konflikt med Magnus, og det kom til flere kampe om den danske trone. I 1047 stod et stort slag på Sjælland, hvor Svend led nederlag og måtte flygte. Magnus satte efter ham, men i jagten styrtede hans hest og Magnus døde efterfølgende af kvæstelserne. På dødslejet overlod han den norske trone til sin onkel Harald Hårderåde og den danske til Svend.

Svend måtte flere gange som dansk konge se sig udfordret af Harald Hårderåde, men ved et forlig i 1062 anerkendte de to hinanden som konger af henholdsvis Danmark og Norge.

Svend Estridsens grav i Roskilde Domkirke (Foto: Jens Ulriksen)

Da den engelske konge Edward Bekenderen døde i 1066, så Svend sig selv som mulig efterfølger på den engelske trone, som dog blev overtaget af Harold Godwinson, der hurtigt tabte den til Vilhelm Erobreren, hertug af Normandiet, i Slaget ved Hastings. Da Harold Godwinsons børn herefter kom til Roskilde for at søge hjælp hos Svend, der var deres fars fætter, valgte han i 1069 at støtte sin bror Asbjørns togt til det nordlige England.

Asbjørn tog sammen med to af Svends sønner til den danskvenlige by York for at finde støtte til at rejse en hær imod Vilhelm. For at skræmme indbyggerne til ikke at støtte Asbjørn i et oprør, havde Vilhelm i mellemtiden brændt marker og huse af i området. Danskerne måtte opgive togtet og dermed muligheden for at erobre den engelske trone. Svend Estridsen døde i 1074 og blev begravet i Roskilde Domkirke.

Louise Kæmpe Henriksen