Kristendommen kommer til Danmark

I starten af vikingetiden troede man på de nordiske guder i Norden. Men efterhånden blev vikingerne kristne. Vikingerne lærte om kristendommen i udlandet eller hos de munke, der rejste til Norden for at missionere.

Vikinger og engelske munke diskuterer tro i Lejre Forsøgscenter. Foto: Ole Malling. © Lejre Forsøgscenter.
Vikinger og engelske munke diskuterer tro i Lejre Forsøgscenter. Foto: Ole Malling. © Lejre Forsøgscenter.

De første munke kom til Danmark i 700-800 tallet. Ansgar er den mest kendte af disse. Missionærerne havde i starten ikke stor succes med at omvende folk i Norden, men de var dog med til at udbrede kendskabet til kristendommen. Derfor var det nemmere for senere missionærer, der skulle overbevise vikingerne om, at den kristne gud, Hvidekrist, var den stærkeste.

Mange vikinger mødte kristendommen i udlandet. Dér kunne de se de kristne landes styrke og de store stenkirkers mange rigdomme. 

For at handle på de udenlandske handelspladser, var det ofte et krav, at man var kristen. Derfor måtte mange vikinge handelsmænd lade sig døbe. På de danske handelspladser tillod man kristendommen og byggede måske endda kirker for at lokke de kristne handelsfolk fra udlandet til Danmark.

Men om vikingerne så blev kristne med ét, bare fordi de blev døbt i udlandet, er nok tvivlsomt. Mange lod sig sikkert lokke, fordi man i dåbsgave gav fine, hvide klæder.

Vi kender til en historie om en viking udsendt til det frankiske hof, som lod sig døbe. Der skulle døbes mange mennesker den dag, og da det var blevet hans tur, var der ikke mere hvidt tøj. Derfor måtte han få noget dårligere og grovere. Han brokkede sig højlydt; nu havde han ladet sig døbe 20 gange, og hver gang fået et fint sæt hvidt tøj! Hvad var det for nærige folk, der nu døbte ham?

Kristning af Harald Blåtand

Den første danske konge, der blev kristen, var Harald Blåtand. Munken Widukind skriver i sin sakserkrønike, at han blev døbt omkring år 965. For at omvende ham, måtte munken Poppo bære jernbyrd. Det vil sige, at han skulle bære et stykke glødende varmt jern i hænderne. Hvis han bagefter kunne vise, at han ikke havde fået brandsår, var det tegn på, at den kristne Gud var stærkest.

Ved Hørning er fundet resterne af en stavkirke af træ, dateret til ca. 1060. Denne rekonstruktion står på Moesgård Museum. © Moesgård Museum.
Ved Hørning er fundet resterne af en stavkirke af træ, dateret til ca. 1060. Denne rekonstruktion står på Moesgård Museum. © Moesgård Museum.

I slutningen af vikingetiden, omkring 1050, var de fleste danskere blevet kristne. Man begyndte at bygge stenkirker, og der var biskopper eller præster i mange byer. Mange af præsterne blev hentet fra England, ligesom de bygmestre som skulle bygge kirkerne. Nogle af de vigtige kirkebyer på denne tid var Ribe, Odense, Roskilde og Lund. Men selvom Danmark nu var et kristent land, fortsatte man mange steder med at dyrke de nordiske guder ved siden af.

 

 

Fakta: I dag er der stadig folk, der tror på nisser, elverfolk, underjordiske og hellige træer. Måske er det rester af den gamle tro, der stadig lever. En del skandinaver dyrker også Asatroen, som tilbeder de gamle nordiske guder og skikke.

Af: Kristian Helmersen