Bestikregning

Når man sejler, gælder det om hele tiden at vide, hvor man er.

Nogen gange kan man gøre observationer; det kan være pejlinger til kendte steder i land, astronomiske observationer af sol og stjerner, eller – i moderne tid – aflæsning af et elektronisk navigationsinstrument. Så får man et observeret sted, som man kan tegne i sit søkort.

Før den elektroniske navigations tidsalder kunne der godt gå lang tid før man havde mulighed for at gøre en observation. Tænk bare på, hvis det var tåget!

Da var det yderst vigtigt, at man holdt styr på, hvor langt man havde sejlet og i hvilken retning siden det sidste observerede sted. Så kunne man trække en streg fra det observerede sted i den rette retning og afstand og få et gisset sted. Et gisset sted er naturligvis ikke så troværdigt som et observeret sted, men det er meget bedre end ingenting!

Dette vigtige arbejde med at holde styr på kurs og distance kalder man bestikføring. Den sejlede distance kunne man ikke måle direkte, men kun beregne ved at gange skibets hastighed med den sejlede tid:

Distance (D) = Fart (V) * Tid (T).

Det kaldes bestikregning. Det var altså vigtigt dels at have et præcist ur, dels at kunne måle skibets hastighed.

Hent opgavearket Bestikregning og prøv selv!