I 793 angriber danske vikinger klosteret Lindisfarne i England og de næste 300 år er skandinaviske vikinger en stor del af den engelske historie, både som forfærdelige plyndringsmænd, som handelsfolk, som lejesoldater, som erobrere, bosættere og konger.
I det følgende har vi samlet de spørgsmål som knytter sig til det engelske område. De fleste af spørgsmålene indgår også i andre opgaver på hjemmesiden.
Vikingerne fik bl.a. stor betydning for udviklingen af byer i både England og Irland. Efter de første bølger af plyndringstogter erobrede vikingerne sig jord og bosatte sig. Denne nordiske kolonisation betød en opblomstring af handelslivet og bykulturen.
Flere engelske skriftlige kilder nævner vikingerne. Mest kendt er nok Den Angelsaksiske Krønike, der er en samling af dokumenter, som dækker anglesaksernes historie i England frem til 1154. Men også i breve, klosterannaler og andre kirkelige skrifter får vikingerne ord med på vejen.
Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk