Opgaver

 
logo
 
 
 

Opgaver

Til havhingsten.dk er udarbejdet en serie opgaver til brug i grundskolen og gymnasiet.

Opgaverne knytter sig til de steder, personer og temaer, som er omtalt på siderne.

Til flere af opgaverne findes der udskriftsark, interaktivt indhold, litteraturliste m.v.

Denne del af sitet vil blive udbygget efterhånden som forskningsresultaterne løber ind under og efter togtet.

 
Hvis du beder folk i dag om at beskrive, hvordan en viking ser ud, får du ofte følgende svar: Stor og stærk mand, med langt hår og skæg. Med sværd, økse, skjold og en hjelm med horn på! Men er det s … » Læs mere
 


For at sejle et stort skib som Havhingsten fra Glendalough er det nødvendigt med mange hænder ombord, hvis opgaver det er at passe skøder og braser, sætter halsen i vendinger, være udkig, ro, stå ved  … » Læs mere
 


I gravfund fra vikingetiden finder man ofte spillebrikker og terninger. De kunne være lavet af kostbart materiale som glas, tak, tand, rav eller horn. På Øen Lewis har man fundet i alt 78 udskårne ska … » Læs mere
 


Bemærk! Denne opgave er ikke redigeret til mellemtrinnet. … » Læs mere
 


Gulatingloven fra Norge, som er nedskrevet i 1100–1200tallet, indeholder flere bestemmelser for styresmandens ansvar og arbejdsopgaver på krigsskibet, samt for den menige besætning. På de større krig … » Læs mere
 


Sagatekster og fund fra blandt andet Osebergskibet fra Norge fortæller om skibskosten, at det var grød, mel, tørfisk, smør og brød. Kogt eller stegt kød var sjældent en del af provianten. Af drikkevar … » Læs mere
 


Vikingerne byggede ikke deres skibe efter tegninger, men gjorde brug af overleverede erfaringer og lokale traditioner. Der findes i dag mange forskellige slags kilder til vikingetidens skibsbygning. E … » Læs mere
 


Bemærk! Denne opgave er ikke redigeret til mellemtrinnet.  … » Læs mere
 


Fra Norden er det meget sparsomt, hvad vi har af skriftlige kilder fra vikingetiden. De eneste samtidige kilder vi har, er runeindskrifter på sten, pinde, smykker, mønter, våben og redskaber. Teksten  … » Læs mere
 


Inden vikingerne blev kristne troede de på de nordiske guder som f.eks. Odin, Tor og Freja. Man ofrede til guderne når man ville opnå krigslykke eller en god vind i sejlene på togt og lign. Vikingerne … » Læs mere
 


Havhingsten fra Glendalough er et krigsskib, og vikingerne er i dag kendt især for deres krigeriske overfald i store dele af Europa. De skriftlige kilder, vi har fra vikingetiden, er næsten alle skrev … » Læs mere
 


I vikingetiden samles det danske rige. I de skriftlige kilder fra Frankerriget mod syd har vi navne på Danske konger. Vi ved ikke, men om de var konger over hele det område, vi i dag kalder Danma … » Læs mere
 


Da vikingerne kommer til Irland i 795 møder der dem et land og en befolkning, som har været kristne i over 350 år. Målet for vikingerne er i første omgang de velhavende klostre med deres kirkeskatte.  … » Læs mere
 


Logbøgerne fortæller Undervejs på Havhingstens Sejlads til Dublin fører flere forskellige mennesker ombord en dagbog. Logbogen er en dagbog, hvori nedskrives forskellige oplysninger om sejladsen. De … » Læs mere
 


I modsætning til i Skandinavien var det i kristne og muslimske områder almindeligt at skrive begivenheder ned i Annaler (årbøger), krøniker, levnedsbeskrivelser og rejsebeskrivelser. I nogle af disse … » Læs mere
 


I 793 angriber danske vikinger klosteret Lindisfarne i England og de næste 300 år er skandinaviske vikinger en stor del af den engelske historie, både som forfærdelige plyndringsmænd, som handelsfolk, … » Læs mere
 


I 1060'erne eller 1070'erne var der hårde kampe mellem angelsaksere, nordmænd, danskere og normannere om den engelske trone. Harold Godwinson af England havde siddet tre uger på tronen, da den norske … » Læs mere
 


På Havhingstens sejlads til Dublin i 2007 kommer skibet forbi mange forskellige steder undervejs; også byer som allerede eksisterede i vikingetiden. Mange af disse byer i Irland og Storbritannien var … » Læs mere
 


En af de største grupper af arkæologiske kilder til vikingetiden er gravfund. Mange af disse grave fortæller også om religiøse skikke, bl.a. at man gav den døde gaver med til livet efter døden. Der ke … » Læs mere
 


De skriftlige kilder vi har udover runeindskrifterne er alle nedskrevet efter vikingetiden fra 1200-1400tallet og deres oplysninger om tiden før 1100 bygger således kun på mundtlige overleveringer. Vi … » Læs mere
 


En præst fra York, kaldet Alcuin, skriver til kongen i Northumbrien efter de første vikingeangreb mod Lindisfarne kloster i 793. Han er bekymret for sin by, sin kirke og land. Han skriver: "Hvad  … » Læs mere
 


I starten af vikingetiden troede man i Norden på de nordiske guder. Men efterhånden blev vikingerne kristne. Vikingerne lærte kristendommen at kende i udlandet eller fra de munke og handelsmænd, der  … » Læs mere
 


Vælg 'Mellemtrin' i højre side for at få adgang til sidens tekst.  … » Læs mere
 


Vælg 'Mellemtrin' i højre side for at få adgang til sidens tekst.  … » Læs mere
 


Den danske by I vikingetiden blev de første egentlige byer i Skandinavien grundlagt. De spillede i første omgang en essentiel rolle for udviklingen af handlen og siden for kongemagtens administration … » Læs mere
 


Det firkantede råsejl er 112m² stort, og kan drive skibet fremad i retninger op til ca. 60° til vinden. Klik på knapperne for at se skibet i forskellige vindretninger. Du kan rotere 3D-modellen ved a … » Læs mere
 


Her skal du finde ud af, hvor hurtigt Havhingsten egentlig kan sejle. Download, udpak og åbn navigationsdata fra togtet. Gennemse tabellen og find den absolutte tophastighed målt under hele togtet ell … » Læs mere
 


Her skal vi analysere Havhingstens egenskaber, når den drives frem ved årer alene. Download, udpak og åbn navigationsdata fra togtet. Find data fra en ro-etape og besvar følgende spørgsmål: Hvor hurt … » Læs mere
 


I denne opgave skal du undersøge, hvor godt Havhingsten krydser op mod vinden. Download, udpak og åbn navigationsdata fra togtet. Du skal bruge data fra etaper, hvor der sejles tættest muligt på vindr … » Læs mere
 


Når man krydser op mod vinden er det vigtigt at vendingerne er så effektive som muligt, så man ikke sætter tid til eller, i snævre farvande, driver på grund. I denne opgave skal vi finde ud af, hvor e … » Læs mere
 


Et sejlskibs hastighed er afhængigt af mange faktorer. Nogle er svære at kontrollere i et forsøg; for eksempel besætningens og især rorsmandens dygtighed, bølgehøjden og -længden samt skibets egenvægt … » Læs mere
 


Geografiske informationssystemer (GIS) er computerprogrammer beregnet til kortlægning og analyse af geodata; det vil sige data der kan stedfæstes. I denne opgave skal du bruge et GIS til at analysere  … » Læs mere
 


Øvelser En landtoning er et lille billede af en kyst, som sejleren kan bruge til at genkende, hvor han befinder sig. Tag ud i naturen; gerne til søs. Del jer op i to hold. Begge hold tegner nogle  … » Læs mere
 


Solkompasset er et retvisende kompas, der gælder for et bestemt tidspunkt på året på en bestemt breddegrad. Det består af en lodret pind, der kaster en skygge på underlaget. Det kan beregnes matematis … » Læs mere
 


Når man sejler, gælder det om hele tiden at vide, hvor man er. Nogen gange kan man gøre observationer; det kan være pejlinger til kendte steder i land, astronomiske observationer af sol og stjerner,  … » Læs mere
 


Hvis du har læst afsnittet om bestikregning, vil du vide, at det er yderst vigtigt hele tiden at vide hvor man er til søs – og hvis man ikke ved det med sikkerhed (for eksempel på grund at tåge), gæld … » Læs mere
 


Sea Stallion Attack er et computerspil, hvor du skal bruge den viden, du har tilegnet dig her på siderne til at erobre landene omkring Nordsøen. Spillet åbner i et nyt vindue (husk at tillade pop-up  … » Læs mere
 


Den historiske videnskab bruger en bestemt fremgangsmåde, når skriftlige kilder skal fortolkes. Der er jo det særlige ved historikerens kildemateriale, at det - bevidst eller ubevidst - ikke altid tal … » Læs mere
 

 
 

Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk