Skibets Besætning

Ordene skipper og styrmand blev ikke brugt på samme måde i vikingetiden, som de gør i dag. Skipperen på Havhingsten er skibets kaptajn eller fører, og styrmanden er skipperens underordnede og stedfortræder. Men i Vikingetiden var det måske omvendt. Styresmand var i vikingetiden skibets ejer og ham der havde den militære kommando, hvorimod skipari var den næstkommanderende eller menige besætning.
Men ikke meget har ændret sig siden Vikingetiden, når det kommer til Skipperens rolle om bord. Ligesom for 1000 år siden er det også i dag skipperen og styrmændene, der har det overordnede ansvar for skibet, besætningen, udrustningen, og for at skibet når sin destination.

Gamle norske lovtekster kan fortælle om reglerne for den menige besætning på krigsskibene i vikingetiden. Krigsskibets holumenn, som de kaldtes, var unge karle udvalgt af styrmanden. De havde pligt til at sejle med, indgik i en fast vagtplan og skulle ofte selv medbringe skibets våben.
Gasterne om bord på Havhingsten i 2007 er alle frivillige, men indgår, ligesom i Vikingetiden, i en vagtplan. Våbnene er derimod skiftet ud med udstyr til sikkerhed og navigation.

Skibskokken hed i Vikingetiden en madsvend (Matsveina), og ifølge gamle lovtekster skulle madsvenden på krigsskibet i land 3 gange dagligt for, at hente rent vand og lave varm mad. 
Havhingsten har et team af to hovmestre, som sagtens kan lave varm mad om bord på Havhingsten.

Der findes ingen kilder eller lovtekster fra Vikingetiden, som omtaler en sygepasser om bord på krigsskibene. Fund fra jernalderen beviser dog, at man dengang har haft kirurgiske instrumenter til behandling af krigssår. Den arabiske forfatter Ibn Fadlan beskriver også vikingernes sygdomsbehandling og hygiejneforhold.

Om bord på Havhingsten fra Glendalough er sygeplejersken derimod fast besætningsmedlem. Der behandles ikke krigssår, men derimod sygdomme som søsyge og hedeslag samt småskader.

Vi ved ikke med sikkerhed om bådebyggeren var en fast del af besætningen på de store langskibe i Vikingetiden: Men hans værktøj var i hvert fald om bord, så der under sejladsen kunne udføres småreparationer.

I dag sejler to bådebyggere med på Havhingstens togt til Irland. De er med for at observere skibet, men også for at udføre reparationer, hvis skibet bliver beskadiget.

I vikingetiden fandtes professionelle historiefortællere kaldet skjalde. Skjalden var ofte medlem af en konges eller høvdings hird, og hans vigtigste opgave var, at fortælle dramatiske historier om kongen eller høvdingens heltemodige bedrifter.

Havhingsten har en moderne skjald, en PR-medarbejder, med om bord. Han skal ligesom dengang fortælle spændende historier. Men hvor skjaldens historier altid handlede om de mægtige mænd, og ofte blev fortalt til gæster i kongens hal, fortæller Havhingstens PR-medarbejder historiern om skibet, sejladsen og besætningen til pressefolk og på hjemmesiden.