Vikingeskibsmuseet Roskilde: Hedeby ved Slesvig

: Udsnit af Hedebys havneområde. Illustration: Flemming Bau.

Hedeby

Hedeby ligger overfor byen Slesvig ved fjorden Slien i det nuværende Tyskland. Ifølge Frankiske rigsannaler (en slags årbøger) ødelagde den danske kong Godfred i 808 Hedebys konkurrent, den slaviske handelsplads Reric, og flyttede købmændene fra dette sted til den danske by, Hedeby. De næste 250 år regnes Hedeby for en af de mest centrale og markante handelsbyer i Vikingetiden.

Byens placering og udseende
Byen var placeret omkring Hedebybækkens udløb i Slien, og man satte træplanker op langs bækkens sider, så man kunne kontrollere dens retning. Byens gader var tydeligvis anlagt i forhold til bækkens forløb. Flere af gaderne var opbygget af træplanker og havde stort set alle retning mod havnen. Langs gaderne lå små husgrunde med husene gavlvendt mod gaden. Husene var meget forskellige, men de bliver større, jo tættere på havnen man kommer.

Byen lå, så den nemt kunne nås fra øst og vest, og var derfor et knudepunkt for den nordeuropæiske handel. Fra øst kom man op af den 40 km lange og smalle fjord Slien. Herfra var blot 16 km til de sejlbare floder Ejderen og Treene så man kunne nå Vesterhavet. Tæt ved byen gik desuden Jyllands nord-syd gående hovedvej, senere kendt som Hærvejen.

I midten af 900-årene blev der opført en 1300 meter lang vold omkring byen, der nogle steder er op til 10-11 meter høj. Volden blev senere forbundet med Danevirke, og den blev forstærket flere gange, bl.a. med en ydre vold og flere spidsbundede voldgrave.

Hedebys havneanlæg har været meget vigtigt for byen som handelsplads og som samlingssted for flåden og har derfor også været udbygget og afspærret på fornemste vis. Havnen havde på et tidspunkt op til 60 m lange anløbsbroer, hvoraf nogle var så stærkt opbygget, at det tyder på, at lagerbygninger eller stalde og salgsboder har været placeret ovenpå dem. Byvolden fortsatte ud i havnebassinet, og her er også fundet nedhamrede pæle som yderligere afspærring for fjendtlige skibe.

: Scene fra Hedebys havn. Illustration: Flemming Bau. © Vikingeskibsmuseet.

Arkæologiske og historiske kilder til Hedeby
Hedeby var en af de vigtigste byer i vikingetidens Skandinavien og derfor også en af de bedst undersøgte vikingebyer. Det meste af vores viden stammer fra de spor, som byen og dens indbyggere har efterladt sig i jorden. På grund af en vandstigning på 120 cm siden vikingetiden er bevaringsforholdene utroligt gode for træ og andet organisk materiale, som bevares bedst i fugtige iltfattige omgivelser.

De arkæologiske fund vidner om, at byen havde mange håndværkere, heriblandt smede, bronzestøbere, kam- og benmagere, lædermagere, smykkesmede, ravslibere, pottemagere og glasmagere. I to kilder nævner vikingerne Ottar og Wulfstan begge Hedeby som mål for handelstogter og beskriver for eksempel, hvorledes det tog fem dage at sejle fra Kaupang i Norge til Hedeby.

Fakta: Skriftlige kilder omtaler byen flere gange, og selvom den ofte kaldes Slisswich (Slesvig), Hædum og Haithabu, må vi gå ud fra, at det blot er den frankiske, angelsaksiske og norske betegnelse for Hedeby.

Den første gang byen nævnes i de frankiske rigsannaler, er da den danske konge i 804 samlede hær og flåde i Hedeby. Sidste gang byen nævnes, er i forbindelse med byens undergang. Vi ved dog ikke meget om hvorfor Hedeby forsvandt. Nogle skriftlige kilder fortæller, at byen i 1066 blev ødelagt af en slavisk hær. Andre beretter om den norske kong Harald Hårderådes angreb og nedbrænding af Hedeby i 1060. Arkæologiske fund vidner også om, at byen er brændt ned i anden halvdel af 1000-tallet og at den derefter ser ud til at miste sin betydning.

Men Hedeby nåede dog at spille en vigtig rolle omkring kristendommens indtog i Danmark. Det fortælles i Ansgars levned om Kong Horik II:

Citat: - i en søstad i hans rige, som var meget skikket dertil ?, Slesvig er dens navn, hvor købmænd kom til fra alle kanter, tillod han ham (Ansgar) at bygge en kirke, indrømmede ham et sted, hvor præsten kunne bo, og gav tillige den tilladelse: at hvem i hans rige der ville måtte blive en kristen.

: Støbeform til både kors og torshamre. Foto: Nationalmuseet.

Kristendommen i Hedeby
Ikke alle overgav sig dog frivilligt til kristendommen i Hedeby. Den kristne præst blev faktisk jaget ud af byen og kirken blev lukket. Den genåbnede i 854, men kristendommen måtte leve side om side med hedenskaben i mange år frem. I Hedeby har man fundet en støbeform, hvori kan støbes både kors og torshamre. Og i 965 beskriver en arabisk købmand og diplomat, Al-Tartûschi, rædselsvækkende hvordan indbyggerne i Slesvig tilbeder hedenske guder, og at de kaster deres nyfødte børn i havet for at spare udgifterne.

Der er ingen tvivl om, at Hedeby havde en stor betydning for vikingetidens handel og var særdeles vigtig for kongemagtens samling og konsolidering i Danmark. Byen var gentagne gange udsat for angreb og var i korte perioder på fremmede hænder. Kampen om den viser, hvor vigtig en brik den var i de store politiske spil i Norden og Mellemeuropa i vikingetiden. Da den forsvandt, blev dens funktion og betydning overtaget af den by, som også overtog et af dens navne: Slesvig, der ligger på den anden side af fjorden.

Barbara Højlund