Vikingetiden i Skandinavien

 
logo
 
 
 

Vikingetiden i Skandinavien

Fra omkring 800 og frem til 1100 satte de skandinaviske lande et afgørender fingeraftryk på Europas historie. Denne periode er efterfølgende blevet kaldt -Vikingetiden.
Det skete dog først i 1873 da den anerkendte arkæolog J.J.A Worsaae i bogen De Danskes Kultur i Vikingetiden, giver den sidste del af jernalderen dette navn. Vikingetid er altså en konstrueret betegnelse for en historisk periode på lige fod med begrebet Stenalder. Selve navnet Viking kan spores tilbage til sagaer og skjaldedigte, og er en betegnelse for en røver eller pirat, der kom fra vandet. De fleste folk i vikingetiden var bønder og handlende. Den lille del der drog ud på plyndringstogter er dog dem, der har fået mest opmærksomhed i historieskrivningen, og som perioden er opkaldt efter.

Under dette menupunkt kan du læse om historiske steder, byer og lokaliteter i Skandinavien som opstod i løbet af vikingetiden eller som havde en særlig betydning; handelsbyer, ringborge, domkirkebyer og magtcentre. 

Sofie Jensen 

Familiefoto af Vikingeskibsmuseets fem rekonstruktioner. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet

Familiefoto af Vikingeskibsmuseets fem rekonstruktioner. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet

 
Bemærk! Denne tekst er ikke redigeret til mellemtrinnet.  … » Læs mere
 


stikuR (') karþi kubl þ(a)=(u) aft auint sunu sin ' sa fial austr §B miR aiuisli ' uikikR faþi auk| |krimulfR Stygg [?] gjorde disse kumler efter Øjvind, sin søn. Han faldt østerude med Ejvisl. Vikin … » Læs mere
 


Sigtuna ligger ved søen Mäleren ikke langt fra Stockholm. Den svenske konge Erik Sejrsæl regnes traditionelt som Sigtunas grundlægger (980). Byen opnår købstadsprivilegier i 1010. Ved vikingetidens sl … » Læs mere
 


Gamla Uppsala, der ligger ca. 5 km nord for Uppsala, var den vigtigste by i Uppland i middelalderen. Men allerede i yngre jernalder lå der ved Gamla Uppsala en betydningsfuld bosættelse med en kongsgå … » Læs mere
 


Birka, der lå på Björkö i Mälaren ca. 30 km vest for Stockholm, var en af vikingernes vigtigste handelspladser i Skandinavien. Pladsen blev anlagt af kongen i slutningen af 700-tallet, mens kongens eg … » Læs mere
 


tula : lit : raisa : stain : insa| |at : sun : sin : haralt : bru ur : inkuars : aiR furu : trikila : fiari : at : kuli : auk : a:ustarla| |ar:ni : kafu : tuu : sunar:la : a sirk:lan:ti Tola lod rej … » Læs mere
 


urtsain kiar i| |if tiR irinmunt sun sin auk| |kaubti insa bu auk afla i austr i kar um ”Thorsten gjorde til minde om Ärnmund, sin søn, og købte denne gård og fik rigdom østerude i Gardarrige” (Rusl … » Læs mere
 


Visby var efterfølgeren for handelspladsen Paviken, der blomstrede i 900-tallet. Gotlands mange sølvskatte, grave, billedsten og handelspladser fra vikingetiden overskygger langt antallet af samtidig … » Læs mere
 


Gotland er berømt for sine ca. 475 billedsten, der blev rejst over en periode på ca. 700 år, fra omkring 400 til 1100 e. Kr. Billedstenenes form og motiver varierer i løbet af denne periode, men fælle … » Læs mere
 


I løbet af 900-tallet får havnen og markedspladsen ved Köpingsvik større betydning som følge af Ølands centrale beliggenhed i forhold til handelsruterne fra Skandinavien til landene syd og øst for Øst … » Læs mere
 


Ved Paviken på Gotland er der fundet spor efter et værft fra vikingetiden. Hundredvis af itu huggede klinknagler afslører, at der er blevet repareret skibe på stranden. En særlig klinkklo kan have v … » Læs mere
 


I Skandinavien blev der opført skibssætninger i bronzealderen (ca.1800-500 f. Kr.)samt i yngre jernalder – ældre vikingetid (ca. 400-900 e. Kr.). Sveriges største skibsformede stensætning ”Ales stenar … » Læs mere
 


Landskabet i Järrestad herred er karakteriseret af frugtbar jord og mange synlige fortidsminder fra stenalderen og frem til i dag.  Herredsinddelingen er den ældst kendte administrative inddeling … » Læs mere
 


Ved Ibsker sydøst for Svaneke lå der i jernalderen ca. 2 km fra kysten et meget rigt bopladskompleks, Sorte Muld, der ud fra arkæologiske udgravninger har dækket et område på omkring en kvadratkilome … » Læs mere
 


Lund bliver grundlagt med den kongelige residens Lundagård af Svend Tveskæg omkring 990. Det ældst kendte dokument i Norden er Knud den Helliges gavebrev fra 1085 til Skt. Laurentii kirke i Lund. Det  … » Læs mere
 


I løbet af 1000-tallets første halvdel voksede Roskilde frem på bar mark og blev på få år rigets mægtigste by; hjemsted for Konge og Biskop. … » Læs mere
 


Odense er en af de danske byer, der først omtales i de skriftlige kilder. Den har sikkert en fortid som hedensk helligsted, men byen nød også godt af kristendommens komme og af at betjene den voksende … » Læs mere
 


Skagens Odde med dens yderste spids Grenen er en marin krumodde. Den vandrer og vokser mod nordøst og har set helt anderledes ud i vikingetiden. Samtidig med at søvejen gennem Limfjorden lukkede omkri … » Læs mere
 


Hvor den østlige del af Limfjorden møder Løgstør Bredning, og Hærvejen fra viborg føres over til Vendsyssel, lå i den sidste halvdel af 900-tallet den største af Danmarks vikingetidige ringborge, Agge … » Læs mere
 


Agger Tange og Harboøre Tange kaldes de to dele af landtangen mellem Limfjorden og Vesterhavet. I dag er den åben for skibsfart, men i lange perioder af fortiden har den været lukket. I tiden for … » Læs mere
 


Århus, eller Aros som byen hed i vikingetiden, er opstået omkring 900 tallet. Navnet betyder ”åens munding”, og henviser til byens beliggenhed lige ved udmundingen af Århus Å. Beliggenheden ved Århus  … » Læs mere
 


Man kender ikke meget til Viborg før slutningen af vikingetiden. Men der har mindst været en landsby på stedet i 900-tallet, og senest omkring år 1000 må byen have haft en vis betydning. Hærvejen, el … » Læs mere
 


Ribe er den første danske by, som nævnes i de skriftlige kilder. Omkring 855 omtales byen, da den danske konge Horik II giver missionæren Ansgar tilladelse til at bygge en kirke i byen. 100 år se … » Læs mere
 


Hedeby ligger overfor byen Slesvig ved fjorden Slien i det nuværende Tyskland. Ifølge Frankiske rigsannaler (en slags årbøger) ødelagde den danske kong Godfred i 808 Hedebys konkurrent, den slaviske h … » Læs mere
 

 
 

Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk