Indtil kristendommen fik overtaget, troede man i Skandinavien på de nordiske guder og den nordiske mytologi. Vikingerne troede på en række forskellige guder og gudinder, som alle havde forskellige egenskaber eller attributter. Guderne kunne f.eks. hjælpe i krig, med jagt eller fiskeri, med at skabe regn eller sol, eller de var guder for frugtbarhed eller kærlighed.
Blandt de vigtigste guder kan nævnes Odin, som var gudernes hersker. Han var gud for blandt andet visdommen og runerne, men han var også krigsgud. Tor, som er kendt for sin magiske hammer, var krigsgud, men samtidig vigtig for bønderne, da han kunne lave tordenvejr, og dermed regn. Freja var gudinde for elskov og frugtbarhed, men også for vikingernes tryllekunst; sejd.
Guderne kæmpede bestandigt mod jætterne, og ved verdens ende skulle guderne og jætterne mødes i et stort slag, Ragnarok. Jætterne var et symbol på det onde og kaotiske i verden.
Nogle af de farligste væsener i verden var Midgårdsormen og Fenrisulven. Midgårdsormen var en gigantisk søslange, som strakte sig hele vejen rundt om jorden. Fenrisulven var en stor glubsk ulv, som guderne havde bundet i en hule, så den ikke kunne sprede død og ødelæggelse. Til Ragnarok slider Fenrisulven sig løs og deltager i Ragnarok sammen med Midgårdsormen.
Blandt andre væsener i den nordiske mytologi kan nævnes dværgene, som var kendt for smedekunst, eller valkyrierne, som hentede de døde vikingekrigere op til Valhal. Når en viking døde i kamp, kom han op til gudernes rige, Asgård. Dér boede han i Valhal, indtil han skulle deltage i Ragnarok.
Efterhånden blev vikingerne kristne. Det kan du læse mere om på siderne oppe til højre.
Af: Kristian Helmersen
At alle ugens dage, undtagen lørdag (løghdag) der betyder badedag, har rod i mytologien.
Søndag = Sols dag
Mandag = Månes dag
Tirsdag = Tyrs dag
Onsdag = Odins dag
Torsdag = Thors dag
Fredag = Friggs dag eller Frejas dag
Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk