
Havhingsten.dk byder velkommen til et univers af viden om Vikingetiden
Havhingstens hjemmeside er andet og mere end en beretning om et rekonstrueret vikingelangskib og en fantastisk sejlads fra Roskilde til Irland og retur. Hjemmesiden rummer en meget stor mængde materiale som er velegnet til undervisningsbrug og til læring i almindelighed.
Med baggrund i langskibene fokuserer materialet på vikingetidens skibe og søfart samt vikingetidens historie i de områder Havhingsten har sejlet med særlig fokus på dansk og irsk Vikingetid.
Vi baserer indholdet på den nyeste forskning inden for forskellige fag og forskningsområder. Det omfatter kortfattede tekst- og billedpræsentationer, der er tilrettelagt specielt til hjemmesiden, og skrevet af historikere, arkæologer og kulturformidlere.
Materialet er tilrettelagt i samarbejde med blandt andet National Museum of
Ireland, Hunterian Museum & Art Gallery og University of Glasgow.
Vi har forsøgt at tilrettelægge det omfattede indhold på en måde, der gør
det nemt for en underviser at skabe et spændende, tværfagligt undervisningsforløb.
Siden tilbyder indhold, opgaver og øvelser rettet mod alle skolens fag fra billedkunst til matematik.
Indholdet henvender sig primært til to aldersgrupper:
Ved hjælp af forskellige værktøjer kan du filtrere indholdet alt efter hvilken aldersgruppe du ønsker(underviser) og hvilke fag du ønsker at arbejde med.
Endelig er det muligt at gemme sider til senere udskrivning.
Vi vil meget gerne høre din mening om hjemmesiden og hvordan den er at
arbejde med. Send os venligst din feedback – også hvis du er tilfreds!
» Læs vores generelle lærervejledning...
» Hvordan bruges de forskellige faciliteter...
Rigtig god fornøjelse!
Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk