Som det eneste sted i verden, inviterer Vikingeskibsmuseet dig om bord til en unik sejlads med vikingeskibe eller andre tilsvarende bådtyper, som har været brugt til krig, handel, fiskeri og transport i tusind år.
Fra 1. maj til 30. september, sejler vi hver dag ud på Roskilde Fjord med turister, skolebørn, firmaer - og vi har helt sikkert også et tilbud til dig og din gruppe. Tag din familie eller venner med på en helt speciel oplevelse i en historisk ramme, men med nutidig søsikkerhed.
Museets bådsamling af rekonstruerede vikingeskibe og andre traditionelle bådtyper fra Norden indgår som en aktiv del af formidlingen. Mange af bådene er bygget på museets eget bådeværft og en sejltur fuldender dit besøg.
Læs mere ved at følge mulighederne nedenfor, eller ring til vores booking. De hjælper dig i gang med det perfekte arrangement.
» Daglige sejlture for turister...

I samarbejde med Skoletjenesten har Vikingeskibsmuseet særlige tilbud på sejlads til skoleklasser
Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk