01. maj 2017 10:30 - 13. oktober 2017 16:30
Vikingernes håndværk

Bådebyggerne bygger et vikingeskibs med værktøj, som det vikingerne brugte. Følg dagligt arbejdet på skibet og se den store værktøjssamling på bådeværftet.
Du kan også møde smeden, billedskæreren, rebslageren, pilefletteren eller sejlmageren, der skiftes til at vise deres kunnen- spørg i billetsalget, hvilke spændende værksteder du kan deltage i, når du kommer på besøg.

Bådebyggerens værksted

Kom i lære på bådebyggerens værksted. Arbejd med frisk egetræ og vikingernes værktøj!  Du kan se den professionelle bådebygger arbejde og selv prøve kræfter med økse, hammer, kile, kniv, høvl og bor. Værktøjet bruges også, når bådebyggeren arbejder på værftspladsen.
Museets formidlere & bådebyggere står klar til at hjælpe dig i gang.

Byg din egen båd

Bliv bådebygger for en dag og byg din egen modelbåd! Kan du lide at klippe, hamre og bygge fantasifulde og skægge ting? På værftspladsen kan børn og deres voksne forvandle naturmaterialer som bark, træ, tov og fjer til fantastiske fantasiskibe. 

Leg som vikingerne 

Hver dag vil der være vikingelege- og spil til fri afbenyttelse.
Kast dig over strategiske lege som 'Kast Thors hammer' eller 'Fortøjningskast', eller prøv kræfter med styrkelege som f.eks. 'Firtræk'.