13. september 2017
Sejladser for museets gæster fra 1. maj til 30. september 2017

Antallet af daglige afgange afhænger blandt andet af vejret, og der gives ikke garanti for, at alle interesserede kan få plads på dagens sejladser. 
Fra 1. maj - 23. juni  og fra 28. august- 30 september er der ca. to sejladser om dagen. 
Fra 24. juni - 27. august er der ca. otte sejladser om dagen.

Turen varer ca. 50 minutter inklusiv udlevering af redningsvest og introduktion til skib og roning. Museets besøgende er skibets besætning og skal deltage aktivt om bord - ro skibet ud af havn, sætte sejl og måske bemande roret. Alle sejladser ledes af en erfaren sejladsinstruktør.
Fra den 24. juli - 27 august vil det være muligt at booke plads på en 1,5 times sejlads. 

Børn ombord: Der er enkelte pladser om bord til børn (mellem 4 og ca. 14 år) og andre der ikke kan ro. Børn under 4 kan desværre ikke deltage i sejladser. Børn skal altid ledsages af en voksen. 

Prisen for en sejltur er for hhv. 1-times og 1,5- timers turen 100/150 kr. i tillæg til entrébilletten.
Billetter til alle dagens sejladser købes ved indgangen fra kl. 10.00.

Vi forbeholder os ret til at aflyse, hvis der ikke er deltagere nok eller vejret er en risiko for sikkerheden. Medbring altid praktisk og vandtæt tøj.