Enkelt aktuel nyhed: (Single)

logo
logo
 

Venneforeningens forårsprogram er udkommet

Vikingeskibsmuseets Venneforening inviterer til spændende forårsforedrag om Ribes Domkirke i vikingetiden og skibsforlis ved Bornholm.
Sølvskatten fra Sose Bugt.

Sølvskatten fra Sose Bugt.

Venneforeningens forårsprogram byder på to foredrag om arkæologiske undersøgelser, der begge har frembragt sensationelle fund og helt ny viden om vores fortid. Desuden giver museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen, ved den årlige general forsamling, en aktuel orientering om Vikingeskibsmuseets arbejde og fremtidsplaner.

Torsdag d. 14. februar kl. 19.30
Ribe Domkirke i vikingetiden
Havde missionæren Ansgar held til at rejse en kirke i Ribe i 850-erne?
Det tyder dateringerne af en række kristne grave ved Ribe Domkirke på.
Udgravningerne har stået på i 2008-2012 og har for første gang givet arkæologer
mulighed for at undersøge stedets historie ved at udgrave de jordiske levn. Ikke
overraskende har området vist sig at være en enestående arbejdsmark, hvis 3-4
meter tykke kulturlag har budt på flere sensationer. Blandt andet er der påvist
flere tusinde kristne grave fra vikingetiden.
Foredragsholder: Morten Søvsø, museumsinspektør, leder af arkæologisk afd., Sydvestjyske Museer.

Torsdag d. 21. marts kl. 19.30
Skibsvrag og skatte omkring Bornholm
Vikingeskibsmuseet har udført marinarkæologiske forundersøgelser i
forbindelse med nedlægningen af gasledningen mellem Rusland og Tyskland.
Ledningen passerer sydøst om Bornholm. Resultatet var overvældende:
Mindst 25 hidtil ukendte skibsvrag blev fundet. – Hvad betyder fundene?
Kan man udtrække meningsfuld kulturhistorisk viden fra et tilsyneladende
tilfældigt nedslag på havbunden?
Ved Sose Bugt dukker der undertiden genstande op efter en stor skibskatastrofe,
der skete i 1678 i slutningen af Den Skånske Krig. 15 skibe gik ned. En sølvskat derfra
er bjærget af en lokal dykker. – Men hvilke begivenheder gik forud for forliset?
Foredragsholdere: Mikkel H. Thomsen, museumsinspektør, Vikingeskibsmuseet og Morten Johansen, akademisk medarbejder, Vikingeskibsmuseet.

Torsdag d. 18. april kl. 19.30
Generalforsamling og aktuel orientering om museets arbejde og fremtidsplaner ved museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen

» Hent foredragsprogram for foråret 2012 her...

Foreningen 'Vikingeskibsmuseets Venner' har til formål at støtte museets udvikling og arbejde. Foreningen arrangerer blandt andet året igennem en række foredrag om emner indenfor museets faglige område.

Foreningens medlemmer nyder godt af en række fordele:

  • Fri adgang til foredrag og andre aktiviteter arrangeret af foreningen
  • Fri adgang for to personer til Vikingeskibsmuseet
  • Mulighed for at købe museets egne publikationer og varer fra museumsbutikken med en fordelagtig rabat.

» Læs mere om Venneforeningen...

 



Af: Rikke Tørnsø Johansen

16/01 - 2013

 

 
Abonner på vores nyhedsbrev og modtag Vikingeskibsmuseet i din mailboks
 
Vikingeskibsmuseet på Facebook - bliv fan
 
Levende bilelder - film fra Vikingeskibsmuseet
 
 

Del eller tilføj bogmærke

bookmark in your browserbookmark at del.icio.usbookmark at google.combookmark at yahoo.combookmark at facebook.comdiigo it
 
 
 

Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk

 

logo

Vikingeskibsmuseet.dk bruger et antal cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Vi bruger cookies til at udarbejde statistik over anvendelsen af vikingeskibsmuseet.dk og selvbetjeningsløsninger, så vi løbende kan forbedre disse. Du kan altid slette cookies fra vikingeskibsmuseet.dk igen fra din computer..

» Læs mere om cookies på vikingeskibsmuseet.dk

 

Accepter cookies