Havhingsten sejler ud på sommerens togt

Søndag den 21. juli, en smuk og varm sommerdag, var dagen hvor forventningerne endelig fik afløb og Havhingsten kunne ro ud af Vikingeskibsmuseets havn, ud på sommerens togt, der skal tage skibet og den 60 mand store besætning til Orø, Rørvig, Kalundborg, Korsør og med afslutning den 10. august på Nordre Toldbod i København.

Vi har samlet en billedserie fra dagen højdepunkter, hvor de tre skibe 'Havhingsten', Aslak' og Agnete' startede TOGTET -en kulturhistorisk festival, der sejles fra by til by.

Afrejsen fra Roskilde den 22. juli 2013

Havhingstens besætning klar til at komme af sted.
Alle besætningsmedlemmer fra de tre skibe i flåden samlet i Havhingsten.
Så er klokken 11.00 og Havhingsten går ud af havnen for årer.
Mange mennesker var mødt op på Museumshavnen for at vinke farvel til skibene.
Det er et imponerende syn, når Havhingsten får fart af de mange årer.
Hurra-råb, kanonsalut og modtagende skibe på vandet. Sommertogtet 2013 er i gang.
'Agnete' hedder den brede middelalderskude fra Middelaldercenteret ved Nykøbing F.
'Aslak' er bygget af Tonny Andersen på Maritimt forsøgscenter i Lyndby på Hornsherred.
Havhingsten satte sejl og gik på kryds mod nord.
Et smalt krigsskib fra vikingetiden og det brede middelalderhandelsskib - en såkaldt skude - krydser på Roskilde Fjord.
Der arbejdes i forskibet på Havhingsten med de mange vendinger på vej ud af fjorden.
Sejlet er sat og de erfarne gaster i forskibet forklarer de nye om fif og trix, der gør arbejdet med det tunge grej og tovværk lettere.
Alle tre skibe på vej mod næste havn - Orø, som flåden anløber den 22. juli kl. ca. 19.
Havhingsten på det sidste krydsben i inderbredning, nu går det mod nord!