Vinderne af tegnekonkurrencen er fundet!

Nedenfor finder du de tre vindere af Vikingeskibsmuseets tegnekonkurrence i forbindelse med Havhingstens hjemkomst i august 2008. Vinderne er udvalgt blandt 157 bidrag fra Danmark, Norge, Sverige og England.

 

1. præmien

Der var ingen tvivl i skipper Carsten Hvids sind om hvem der har vundet turen med Havhingsten, ”Det var sådan det var! På tegningen fornemmer man hvor lille skibet er på det store hav og tegningen greb mig med det samme. Maja og hendes familie kan nu se frem til en sejltur med Havhingsten, eller i en af Vikingeskibsmuseets andre traditionelle nordiske fartøjer.” Tegning: Majas Brøndtoft Klerk

2. præmien

Kia har virkelig fået øje på hvordan sejlet og skibets rigning spiller sammen og så var dommerne imponeret over perspektivet og detaljerigdommen på tegningen. Tegning: Kia Nielsen
Kia har virkelig fået øje på hvordan sejlet og skibets rigning spiller sammen og så var dommerne imponeret over perspektivet og detaljerigdommen på tegningen. Tegning: Kia Nielsen

3. præmien

På 3. pladsen faldt dommerne for Maria Garbarschs nærmest flyvende og meget dramatiske skib. Ingen var i tvivl Havhingsten fra Glendalough i Marias streg er et krigsskib! Tegning: Marie Garbarsch