udsendt den 01/10-2015

Invitation til pressearrangement på Vikingeskibsmuseet 6. oktober i tidsrummet kl. 9.00-11.00

Ingen start/slut, så kom når det passer jer

Håndværk og design på Vikingeskibsmuseet

Sammen med den nye skolereform er der kommet et helt nyt fag på skoleskemaet ’Håndværk og design’ og skolerne står overfor opgaven med at få fyldt indhold på og defineret denne overskrift.  Derfor har Absalons Skolens 5. b i samarbejde med Vikingeskibsmuseets Skoletjeneste og Boserupgård Naturcenter udviklet, gennemført og testet et forløb, der er et godt bud på, hvilke veje ’Håndværk og design’ kan tage. Initiativet er blevet muliggjort af økonomisk støtte fra Kraks Fond.

Undervisningen er en del af projektet med byggeriet ’Gislingebåden’, der har løbet hen over sommeren. Byggeriet er et open source projekt, hvor der åbnes op for al viden, tegninger, fotos og film af byggeprocesserne, så alle kan følge med i processen og – måske – bygge med på deres helt egen Gislingebåd. Den færdige båd vil blive navngivet og søsat lørdag den 31. oktober.

Overordnet er formålet med faget ’Håndværk og design’, at eleverne gennem praktiske og sansemæssige erfaringer skal udvikle håndværksmæssige færdigheder til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi - og tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ og metal.

Vikingeskibsmuseets Skoletjeneste og Absalons Skolen har på den baggrund, sammensat et forløb hvor 5. b både får vist de forskellige udfordringer, der ligger i sådant et byggeri, og selv har fået lov til at prøve kræfter med vikingetidens håndværk, f.eks. at lægge tov, arbejde med uld hugge planker og smede nagler. Hele processen har de dokumenteret gennem tekst, billeder og film.

Eleverne er nu ved at være godt igennem forløbet, og på tirsdag den 6/10 er det sidste gang 5 b. skal have undervisning et andet sted en på skolen. Derfor inviteres pressen til at kigge med på forløbet og  høre nærmere om perspektiverne.

Efter efterårsferien skal eleverne arbejde videre på skolen med at designe produkter, der bruger vikingetidens materialer, teknikker og udtryk.

Invitation til pressen:

Pressen inviteres hermed til at møde eleverne fra Absalons Skolens 5.b når de den 6. oktober har sidste undervisnignsdag i forløbet 'Håndværk og design'.
Mødested: Vikingeskibsmuseets Bådeværft

Kontakt: 
Leder af Skoletjenesten, Marie Broen, tlf. 46 300 254
Presse og marketing, Ivan Jakobsen, tlf. 46300261

Af: Sabine Stubbe Østergaard