udsendt den 08/07-2016

18. - 24. juli: Sømandskab - Test dig selv

I uge 29 får du chancen for at prøve livet som sømand og prøve kræfter med spændende sømandsopgaver.

Sømandskab til lands og til vands

Lyden af øksehug og duften af træ og tjære breder sig over værftspladsen og de nordiske både pryder fjorden. Lige nu får du chancen for at prøve livet som sømand.

I anledning af Vikingeskibsmuseets værftskab for 'Atlantic Challenge' sætter vi hele uge 29 fokus på sømandskab. Oplev livet som sømand, få din egen søfartsbog og prøv kræfter med ægte sømandsopgaver! – alt sammen på en sjov og underholdende måde. Der vil være øvelser med knob, lægge tovværk, roning, laste skib og meget mere for landkrabberne. Alle vil naturligvis få et diplom på at være blevet fuldbefarne sømænd, når øvelserne er gennemført.  

» Læs mere om Atlantic Challenge her... 

Fakta:

Sømandskab - Test dig selv

Hvornår:
kl. 10.00 - 17.00 dagligt 18. - 24. juli 2016 
Hvor: Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Roskilde

Temauger i sommerferien 2016

I løbet af sommeren er der forskellige temauger på Vikingeskibsmuseet, hvor vi sætter fokus på fascinerende vikingehåndværk. 
» Se oversigt over temaugerne her...

Entré: Voksne: 120,00 DKK. Børn under 18 år har altid gratis adgang.

Af: Sabine Stubbe Østergaard