udsendt den 26/09-2016

Vikingeskibsmuseet bjærger middelalderskib i Storstrømmen

Sjældent fund vil give arkæologerne ny viden om det det nordiske skibs udvikling fra Vikingetidens lette og elegante fartøjer til middelalderens kraftigere skibe.
Marinarkæologen Matko Cvrljak i gang med udgravningen af Middelalderskibet fra Kalverev. Før arkæologerne kunne få overblik over vragdelenes omfang, skulle de først fjerne op til 1,4 meter sand og dynd. Foto: Nilas H. Møller

Marinarkæologen Matko Cvrljak i gang med udgravningen af Middelalderskibet fra Kalverev. Før arkæologerne kunne få overblik over vragdelenes omfang, skulle de først fjerne op til 1,4 meter sand og dynd. Foto: Nilas H. Møller

Det sker ganske sjældent: Et skib fra fortidens Danmark ser dagens lys efter hundreder af år på havbunden. I denne uge begynder marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet det delikate arbejde med at bjærge skibsdele fra et nyfundet middelalderskib, der gennem de seneste tre uger er blevet udgravet i farvandet ud for Masnedø i Storstrømmen. 

Marinarkæologerne fandt skibet i juni, i forbindelse med undersøgelsen af arkæologisk interessante områder, der er fundet i tracéet til den nye Storstrømsbro, som Vejdirektoratet anlægger til erstatning for den gamle bro fra 1937 og, at skibet er fundet netop der der afspejler, hvordan Storstrømmen til alle tider, har været et trafikknudepunkt:

”Storstrømmen har siden de første mennesker kom hertil, været en trafikåre gennem det sydøstlige Danmark, men har samtidig været en kolossal hindring for passage mellem landmasserne. Så er det jo fantastisk, at etableringen af netop en ny bro kan hjælpe os med at blive klogere på, hvordan man løste det samme problem for knapt tusind år siden: Hvordan kommer man på bedst mulige måde fra den ene kyst til den anden?”, siger Frederik Hyttel, teamleder for marinarkæologi på Vikingeskibsmuseet. 

Efter opdagelsen af det interessante skibsvrag, blev de bevarede skibsdele sikret med sandsække, så de kunne ligge uforstyrret, indtil holdet af marinarkæologer fra Danmark, Sverige og Kroatien, Ungarn og Italien begyndte den krævende undervandsudgravning, der nu er tilendebragt, og det komplicerede arbejde med at bjærge alle skibsdelene kan indledes.

En sjælden opgave - hævning af et arkæologisk skibsfund

Skibet ligger på sydsiden af Kalverev, et lavvandet område syd-vest for Masnedø. I forbindelse med byggeriet af broen skal der anlægges en arbejdskanal gennem revet, og netop derfor er det ikke muligt at bevare skibet på stedet, som ellers er det mest almindelige at gøre, når der bliver fundet skibsvrag i danske farvande.

”Det er virkelig sjældent, at vi står over for en opgave som denne”, fortæller museumsinspektør Mikkel Haugstrup Thomsen. ”Det mest almindelige er at sikre skibsvrag på fundstedet, men det kan ikke lade sig gøre i dette tilfælde. Derfor har vi sikret alle oplysninger ved en fuldstændig udgravning, gennemført af marinarkæologer, og nu skal vi så til selve bjærgningen af de mange stykker skibstømmer”.

De bevarede dele af skibet er 10 meter i længden og ca. 2,5 meter i bredden. Der er bevaret 6 planker i bagbord side og to planker i styrbord side. Skibet er bygget i klinkbygningsteknik, hvor plankerne overlapper hinanden, så skibssiden er ikke glat, men har ”trapper” på ydersiden. 

Også Vejdirektoratet, der som bygherrer af Storstrømsbroen betaler for udgravningen, er interesseret i fundet.

”Vi er naturligvis glade for, at arbejdet med Storstrømsbroen kan være med til at kaste lys på et ellers ukendt område som middelalderens skibe. Samtidig er marinarkæologernes grundige arbejde netop nu med til at sikre, at vi ikke støder på sådanne væsentlige fund, når først vi er i fuld gang med at bygge broen,” siger Jochen Meyer, der er ansvarlig for Vejdirektoratets samarbejde med de danske museer i forbindelse med alle anlægsprojekter.

Skibsteknologisk udvikling - en ny brik i puslespillet

Arkæologerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvor stort skibet oprindeligt var, men det vil en mere detaljeret analyse af skibsdelene kunne fortælle meget mere om. Dog står det  klart, at skibet har paralleller både bagud i tid, til vikingetidens skibe og også har detaljer, der peger frem mod højmiddelalderens fartøjer.

Skibets alder er allerede blevet bestemt via prøver, udtaget fra skibets planker til årringsdatering, ved de indledende undersøgelser tilbage i juni. Analysen af årringene i tømmeret har vist, at skibet blev bygget ca. 1250-65 e. Kr.

Skibsfund fra det 13. århundrede, der er så godt bevaret som vraget fra Kalverev Syd, er sjældne og er derfor af stor betydning for vores viden om udviklingen af det nordiske skib efter vikingetiden. 

l løbet af det 12. og 13. århundrede sker der gradvist en forandring inden for skibsbygningen, hvor vikingetidens lette og elegante fartøjsdesign blev fravalgt til fordel for et ønske om at øge mængden af last om bord. Det medførte forandringer i byggeteknikker og mulighed for at anvende råmaterialer, der ikke tidligere kunne anvendes til skibsbygning.

Udgravningen af skibsvraget fra Kalverev Syd og den kommende detaljerede opmåling og analyse af skibsdelene vil være et væsentligt bidrag til belysning af en periode i den nordiske skibsbygningshistorie, der var kendetegnet ved markante teknologiske og samfundsmæssige forandringer.

» Arkæologernes arbejde kan følges på Vikingeskibsmuseets hjemmeside ...

Fakta om skibet: 
  • Skibet er årringsdateret til ca. 1250-65 e. Kr.
  • De foreløbige undersøgelser peger på, at der er tale om en mindre vragdel fra et større fartøj.
  • Vragdelens udstrækning er ca. 10 m i længden og vel en 2,5 m i bredden. Der er tale om en vragflage spændende fra sjette - løst liggende - bordgang i bagbord side over kølen til anden bordgang i styrbord side.
  • Kølen er T-formet i tværsnit, idet den har ”vinger” eller spunding, hvorpå kølbordene er klinket.
  • Der er identificeret 15 spantestationer, hvoraf bare fire bundstokke ligger på deres oprindelige plads, om end ingen af dem sidder rigtigt fast.
  • Bundstokkene er ca. 10-12 cm brede og lidt mere i højden.
  • Plankerne er, så vidt det kan ses for nuværende, indtil 30 cm brede og godt to cm tykke, hvor de er bedst bevarede.
  • Plankerne er sammenføjet indbyrdes og med kølen ved hjælp af klinknagler med rundt skafttværsnit og firkantede klinkplader og med spanterne ved hjælp af trænagler.
  • Der er indtil videre kun set en enkelt løst liggende genstand: En fugleknogle op ad bundstok 6. Herudover findes der en mængde fastsiddende nødder, hugspåner og potentielt andre genstande, klistret fast i tjæren på skibets inderside.
  • Ved bjærgningen løftes skibsdelen op en ad gangen, hvorefter de pakkes for sig og bliver kørt til Vikingeskibsmuseet i Roskilde
  • På Vikingeskibsmuseet skal skibsdelene 3D-scannes, så alle informationer bliver bevaret til nærmere analyse. 
Fakta om broprojektet:
  • Vejdirektoratet anlægger den nye Storstrømsbro, der bliver Danmarks 3. største bro. Broen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbaneforbindelsen mellem København og Tyskland. Denne forbindelse vil i de kommende år blive styrket med etableringen af den nye bane København-Ringsted og det kommende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen.
  • Prisen for det samlede Storstrømsprojekt er budgetteret til 4,2 mia. kr.

Af: Rikke Tørnsø Johansen