Vikingeskibsmuseets billedarkiv opbevarer en samling af ca. 250.000 billeder fra marinarkæologiske udgravninger og museets udstillinger samt af rekonstruerede vikingeskibe under bygning og sejlads. Foruden funktionen som forskningsarkiv yder billedarkivet også billedservice til kommerciel og ikke-kommerciel brug. Dog må Vikingeskibsmuseets billeder ikke anvendes til reklame. Henvendelser bedes rettet til:
Billedarkivet
Ved Rikke Tørnsø Johansen
» E-mail
Tlf. +45 46 300 287
Vikingeskibsmuseet
Billedarkiv
Vindeboder 12
DK-4000 Roskilde
Vejledende priser (inkl. reproduktionstilladelse, 15.03.06)
Kommercielt brug | Dansk/enkelt sprog | Engelsk/flere sprog |
Digitalt billede 20 x 25 cm, 300 ppi | 800,- | 1050,- |
Akvareller af Flemming Bau | Efter aftale | Efter aftale |
Filmmateriale og animationer DVD | 2000,- + 1000,- pr. påbegyndt minut | 3000,- + 1500,- pr. påbegyndt minut |
Priser gældende for brug i bøger, cd-rom, ugeblade, magasiner, projektorpræsentationer, tv/film, Internet. Alle priser i DKK ekskl. moms og porto.
Ikke-kommercielt brug | Dansk/enkelt sprog | Engelsk/flere sprog |
Digitalt billede 20 x 25 cm, 300 ppi | 400,- | 550,- |
Privat brug må ej reproduceres | 300,- | 300,- |
Filmmateriale og animationer DVD | 1500,- + 500,- pr. påbegyndt minut | 2000,- + 1000,- pr. påbegyndt minut |
Priser gældende for arkiver, biblioteker, udstillinger og brug i videnskabelige publikationer. Alle priser i DKK ekskl. moms og porto.
- Alle illustrationer tilsendes i digital form: 20 x 25 cm 300 ppi for fotografier og 1200 ppi for tegninger. Yderligere omkostninger må påregnes i forbindelse med andet fotoarbejde, herunder større billedfiler.
- Samtlige priser gælder kun for engangspublicering, og for en udgave ad gangen.
- Der gives ingen eksklusivrettigheder til reproduktion.
- Der ydes 25 % rabat til andre museer. Rabat kan også gives ved lille oplagstal, til undervisningsbrug eller lignende.
- Ved oplag på mere end 50.000 eksemplarer gælder en højere pris, der skal aftales i hvert enkelt tilfælde.
- Den normale leveringstid er ca. 14 dage. Ekspresservice (inden for en uge) koster 100 % ekstra.
- Ved bestilling af mere end 5 billeder ydes 50 % rabat på efterfølgende billeder.
- De bestilte billeder tilsendes på cd-rom i tiff-format.
Reproduktionsbetingelser
- Copyright af optagelser/illustrationer forbliver Vikingeskibsmuseets.
- Et eksemplar af det publicerede, hvori reproduktionen forekommer, skal sendes opfordret og vederlagsfrit til: Vikingeskibsmuseet, Billedarkiv, Vindeboder 12, DK-4000 Roskilde.
- Ved al offentliggørelse skal fotografens eller illustratorens navn og Vikingeskibsmuseets copyright anføres på denne måde: Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Pågældende navn.
- Tilladelse til brug af billedet gives alene til det aftalte formål (som beskrevet på fakturaen).
- Ved genoptryk betales 50 % af den aktuelle billedpris.
- Billederne må ikke videresælges, kopieres eller udlånes til tredjemand uden Vikingeskibsmuseets skriftlige tilladelse.
- Elektronisk lagring må ikke finde sted uden Vikingeskibsmuseets tilladelse. Undtaget er elektronisk håndtering i den periode (timer/døgn), der er nødvendig for den aktuelle produktion eller den aftalte anvendelse på Internet/intranet. Elektroniske billeder skal fjernes fra købers lager straks efter brug.
- Billeder på Internettet skal publiceres i lav opløsning. Publikationstilladelsen gælder kun for den aftalte periode, maksimum 1 år.
- Billederne må ikke udsættes for sammenklipning, sammenkopiering eller elektronisk manipulation uden Vikingeskibsmuseets skriftlige tilladelse.
- Originalmedier udlånes ikke.