Tidskapsel 1. maj 2009

- en markering af venskabsaftalen mellem Dublin og Roskilde ved Havhingsten fra Glendaloughs rejse Roskilde-Dublin tur/retur 2007 - 2008

I kølvandet på Havhingstens besøg i Dublin 2007 - 2008 blev der indgået en venskabsaftale mellem Dublin og Roskilde. Ideen om en tidskapsel til markering af aftalen og Havhingstens rejse opstod efterfølgende på den Kongelige Danske Ambassade i Dublin.

Til lyden af kirkeklokkerne fra Christ Church Cathedral blev tidskapslen bragt om bord på Havhingsten og sejlet hjem til Roskilde. Her vil den hvile i 250 år i skyggen fra Roskilde Domkirke.

Genstandene i tidskapslen giver et her og nu billede af det 21. århundrede. Indholdet er Vikingeskibsmuseets bud på en beskrivelse af dansk-irsk kulturhistorie. Webudstillingen giver dig mulighed for at kommentere de udvalgte genstande og samtidig reflektere over, hvad du mener, fremtiden bør vide om Danmark og Irland anno 2009.

  • Tak for bidrag og donationer
  • Tak til Irish Times for kapslen
  • Tak til Roskilde Kommune for nedlæggelse

Tidskapslens genstande er indpakket og konserveret af John Gillis, Trinity College Dublin, Anette Hjelm Petersen, Nationalmuseets Bevaringsafdeling og Jimmy Larsen, Sea Safety A/S.

Indhold og webudstillinger er udarbejdet af Eamonn Mac an Bheatha, Department of Arts, Sport and Tourism, Sofie E. Jensen og Louise K. Henriksen, Vikingeskibsmuseet. Fotos: Werner Karrasch. Webudvikling: Preben Rather Sørensen.