Forskning i verdensklasse

Sejladsen bliver forskning i fuld skala. Skib, sejlads og organisation bliver testet i skibets oprindelige farvand - det Irske Hav. Foto: Werner Karrasch

Når Havhingsten stikker til søs søndag den 1. juli med kurs mod Irland, har skibet tre store spørgsmål med i lasten:

• rekonstruktionen – er Vikingeskibsmuseets hypotese om det oprindelige skib sandsynlig eller er forskerne og skibsbyggerne nødt til at revidere deres tanker?

• rekonstruktionens og skibstypens sejlegenskaber – hvor sødygtigt er et skib som Havhingsten og hvordan manøvrerer det?

• rekonstruktionens og besætningens funktioner, organisation og logistik – hvad fungerer og hvad fungerer ikke? Og hvad giver det anledning til at konkludere i relation til vikingetid?

Afprøvning i skala 1:1

”Havhingsten er en rekonstruktion af et skib, hvor kun 20 procent er bevaret i dag. Derfor kan Havhingsten set med en forskers øjne betragtes som en hypotese. Hypotesen afspejler vores tolkninger af det originale skib og dets manglende dele. Under forsøgsrejsen afprøves hypotesen i 1:1. Hvis vi har indsat dele, der ikke fungerer, vil de gå i stykker, eller de vil slå fra ved ikke at virke efter hensigten. Hvis helheden og de mange enkeltdele fungerer, er det sandsynligt at vores tolkninger er korrekte… og Havhingsten derfor kan betragtes som repræsentativt for det originale skib – og for skibstypen som sådan,” fortæller Tinna Damgård-Sørensen, direktør for Vikingeskibsmuseet.

”Analysen af hypotesens holdbarhed – og dermed svaret på det første store spørgsmål – vil være baseret på en helhedsvurdering af de data, der fremkommer under forsøgssejladsen”.

Skibets sejlegenskaber

”Det andet store spørgsmål går på skibets sejlegenskaber. Her kommer vi svaret nærmere gennem selve forsøgsrejsen fra Roskilde til Dublin, men også under en række kontrollerede testsejladser undervejs og i Det Irske Hav,” forklarer Tinna Damgård-Sørensen.

”Forsøgsrejsen giver os mulighed for at undersøge og dokumentere skibets sødygtighed, manøvrerevne og fart under realistiske forhold. Hviletid og ventedage kommer med i det store regnskab, hvilket gør det muligt at vurdere den samlede rejsetid. Resultatet vil give os en idé om langskibenes rejsehastighed i vikingetiden, og kan sammenlignes med de resultater, der er opnået af andre skibstyper på samme distance”.

”De kontrollerede testsejladser belyser skibets og besætningens præstationsevne under forskellige forhold. Forsøgene vil blive gennemført som gentagne forsøg under forskellige forhold på samme bane, og skal afprøve skibets ydeevne som sejlskib og som ro-fartøj. En sammenligning af skibets sejlegenskaber og præstationsevne med andre kendte skibstyper vil perspektivere de muligheder, langskibene tilbød deres samtid,” forklarer museumsdirektøren.

”Det samlede resultat vil f.eks. give os et indblik i de strategiske valg, en flådefører stod overfor, når han skulle bringe et langskib af samme type som Havhingsten fra punkt A til punkt B for 1000 år siden”.

Samme princip som dengang

”Skib og besætning er organiseret efter det mønster, der beskrives i den nordiske litteratur fra 11- og 1200-tallet. Skipper har det overordnede ansvar; lige under ham står to styrmænd – en til hver vagt. Skibet er derudover delt op i rum, svarende til de forskellige funktioner, der skal bemandes under sejlads. Hvert rum har to rum-formænd – igen en til hver vagt”.

”For at komme nærmere på svaret på det tredje store spørgsmål skal skibet og besætningens funktioner undersøges nøje under sejladsen. For eksempel styring, håndtering under vendinger, rejse mast og lægge den ned, roning og håndtering af årer, kommunikation gennem skibet, madlavning og meget mere. Derudover skal vi undersøge livet om bord bl.a. besætningens sundhed, kost og vandforbrug samt søvn. Og endelig skal de logistiske problemer, der er forbundet med forberedelse og gennemføring af en længere rejse med et langskib og 65 mand, undersøges,” slutter Tinna Damgård-Sørensen.

Analysen af skibets funktioner, organisation og logistik vil blive baseret på skibets logbog og sejlmanual, rum-formændenes dagbøger, sygeplejerskens og kokkens dagbog samt film- og foto-dokumentation.

FAKTA

Og hvad så…? Havhingstens forsøgssejlads – og de mange års forudgående arbejde – er en milepæl indenfor marinarkæologien. Det er uden for enhver tvivl et af de største eksperimenter, der nogensinde er udført. Derfor er der også behov for en stram og struktureret styring af forskningsarbejdet. Vikingeskibsmuseet i Roskilde har nedsat et forskningsudvalg for forsøgsrejsen med deltagelse af

• Museets direktør, historiker Tinna Damgård-Sørensen - formand for udvalget.
• Projektansat seniorforsker, arkæolog Jan Bill - publikationsforberedelse, struktur.
• Chef for museets bådeværft, bådebygger Søren Nielsen - rekonstruktionen.
• Chef for museets publikumsaktiviteter, styrmand Poul Nygaard - testsejlads.
• Museumsinspektør, arkæolog Anton Englert - forsøgsrejsen.

Udvalget har udpeget en række besætningsmedlemmer, der hver får ansvar for at dokumentere og afrapportere særskilte problemstillinger under rejsen:
• Logbog og skipperrapport: Skipper Carsten Hvid i samarbejde med museumsinspektør Anton Englert
• Rapport for testsejladser: Styrmand Poul
• Bådsmands rapport: Bådebyggerne Søren Nielsen og Tom Nicolaisen
• Trimrapport: Styrmand Kjetil Silnes
• Rumrapporter: De respektive rumformænd i samarbejde med bådebygger Søren Nielsen og museumsinspektør Anton Englert
• Sundhedsrapport: Sygeplejerske Susanne Malmstrøm
• Ernæringsrapport: Besætningsmedlem Bo Eggert Dahl Pedersen i samarbejde med kok Solvej Lyng Jørgensen og museumsinspektør Anton Englert

På baggrund af rapporterne udarbejdes tre evalueringer, som lægges til grund for forberedelserne af forsøgsrejsen i 2008, og af den afsluttende publikation:
• Evaluering af hypotesen, bådebygger Søren Nielsen
• Evaluering af sejlegenskaber, styrmand Poul Nygaard og museumsinspektør Anton Englert
• Evaluering af forsøgsrejsen, museumsinspektør Anton Englert