Blinde passagerer skal undersøges videnskabeligt

Havhingstens skibsside bliver genstand for marin økologisk forskning. Foto: Werner Karrasch
Havhingstens skibsside bliver genstand for marin økologisk forskning. Foto: Werner Karrasch
Udgivet 12/06-2008

Når Havhingsten inden længe sejler mod Roskilde, vil et nyt projekt med biologisk og naturhistorisk karakter blive en del af forskningen og forsøgsrejsen.

Post-doc forsker Mads Thomsen fra Afdeling for Marin Økologi, Danmarks Miljøundersøgelser, arbejder til dagligt med ’introducerede marine organismer’ og har rettet henvendelse til Vikingeskibsmuseet for at få lov til at indsamle prøver fra Havhingstens skrog under vandlinjen.

Mads Thomsen ser Havhingsten sejlads som en fantastisk mulighed for at udvide sit forskningsfelt og undersøge hvordan vikingerne var med til at ændre verdens gang.

Mads Thomsen vil, efter Havhingstens ankomst til Roskilde og i samarbejde med kollegaer fra Københavns Universitet, indsamle prøver af de forskellige typer af fastsiddende organismer.

Mads Thomsen vil derefter indsamle prøver fra Vikingeskibsmuseets traditionelle både, liggende i museumshavnen, for at vurdere om det ’introducerede biologiske samfund’ på Havhingsten afviger fra de organismer der findes på de lokale både.

I indsamlingsarbejdet er det desuden vigtigt at kende til skibenes længde, bredde, trætyper, dato for sidste tjæring og bundmaling, dato for søsætning og logbog med informationer om sommerens sejlruter.

Forskningsresultaterne vil blive publiceret på dansk i en populær artikel og i en engelsk videnskabelig artikel samt blive formidlet gennem diverse foredrag ved konferencer.

Fakta
I projektbeskrivelsen skriver Mads Thomsen:
"Menneskeassisteret spredning af biologiske organismer betragtes i dag som et af verdens største miljøproblemer. Herhjemme er interessen for dette forskningsfelt steget dramatisk over de sidste få år, og i løbet af de næste få måneder færdiggøres Danmarks første ’handlingsplan for invasive arter’ fra Skov og Naturstyrelsen. Menneskeassisteret spredning er imidlertid ikke et nyt fænomen. I vores danske marine systemer er det muligt at, spredningen allerede startede for tusinde år siden med vikingernes fantastiske rejser.

Når Havhingsten sejler ud fra Dublin vil skibssiderne være ’rene’. Men over de næste 6 uger vil forskellige marine organismer etablere fastsiddende populationer på når det sejler langs kystnære områder og besøger lokale havne.Disse organismer vil til sidst ankomme som blinde passagerer til Roskilde Fjord, hvor de potentielt kan sprede sig, etablere nye populationer og muligvis forvolde skade på vores hjemlige marine flora og fauna. Tusindvis af marine organismer spredes årligt med moderne skibstransport, og studier har dokumenteret transport i ’ballast-vand’ eller på skibssiderne af store stål-skibe. Der findes dog endnu ingen videnskabelige studier over hvordan vikingerne kunne være blandt de første til at starte denne ’globale homogeniseringsproces."


Oprettet af Louise Kæmpe Henriksen