Søndag den 1. juli 1957 begyndte Ole Crumlin-Pedersen og Olaf Olsen en arkæologisk udgravning på bunden af Roskilde Fjord. Hvad alle dengang troede, var resterne af et skib fra middelalderen, skulle snart vise sig at være det sensationelle fund af vragene af fem vikingeskibe.

Fem udtjente skibe sænket i vikingetiden på bunden af Roskilde Fjord. Sænket med fuldt overlæg for at spærre en af sejlrenderne ind mod Roskilde og Lejre.

Søndag den 1. juli 2007 – på selve dagen 50 år senere – stævner Havhingsten fra Glendalough mod Dublin.

Havhingsten er verdens største rekonstruktion af et vikingeskib – en rekonstruktion i fuld skala af et af de fem skibe, der blev udgravet for et halvt århundrede siden.

Danmark i førertrøjen

Imellem de to historiske begivenheder ligger årtiers møjsommelig forskning og dokumentation. Et videnskabeligt arbejde som har bragt Vikingeskibsmuseet og Danmark helt i front på verdensplan indenfor marinarkæologien.

”Det er jo helt utroligt glædeligt, at vi nu kan høste frugterne af det arbejde, som mennesker i årtier har viet deres arbejdsliv til. Og mens vi er ved at være næsten parate til at sende Havhingsten mod Nordsøen og Atlanten, så har vores forskere jo fat i nye skibsfund fra vikingetiden, som skal dokumenteres,” fortæller direktør på Vikingeskibsmuseet, Tinna Damgård-Sørensen.

De nye vrag dukkede op af jorden, da Vikingeskibsmuseet for 10 år siden byggede museumsøen, hvor skibsværftet i dag ligger.

Ingen rekonstruktion

”Vores dokumentations medarbejder, Ivan Conrad Hansen, står lige nu og opmåler Roskilde 6, som faktisk er det største vikingeskib, der nogensinde er fundet noget sted i verden. Det er 36 meter langt - 6 meter længere end Havhingsten,” fortæller Tinna Damgård-Sørensen.

Men hun tvivler på, at Roskilde 6-vraget nogensinde vil blive rekonstrueret – sådan som Skuldelev 2-vraget blev… til det skib der i dag er Havhingsten fra Glendalough.

”Nej, vi kommer nok aldrig til at bygge en rekonstruktion af Roskilde 6. Sandheden er, at de seneste års mange besparelser betyder, at marinarkæologien i Danmark kommer til at drosle ned. Det offentlige sætter færre penge af til forskning inden for marinarkæologien, så sandheden er vel, at vi med Havhingsten oplever kulminationen på dette arbejde, som Danmark så prægtigt har været førende inden for”.