udsendt den 03/09-2015

Fortællefestival den 20.-27. september 2015

Eventyrlige historier, der får øjeblikket til at stå knivskarpt - fortalt af nogle af verdens bedste fortællere på international fortællefestival.

I en hel uge, har du mulighed for at deltage i et væld af fortællebegivenheder, hvor den gode historie bliver fortalt med musik og ord både i skumring og morgengry. Kom og oplev, hvordan en fortælling kan bevæge og røre og få øjeblikket til at stå knivskarpt.

Køb din billet allerede nu
Festivalen byder på arrangementer i både dags- og aftentimerne og på både dansk, svensk, norsk og engelsk. 
Der vil løbende blive afsløret fortællere og begivenheder, og allerede nu kan vi løfte sløret for tre arrangementer. 

Søndag den 20. september kl. 13.00: Vandrehistorier
Festivalen skydes igang med vandrehistorier fra Roskilde bibliotek til Vikingerskibsmuseet, hvor voksne og store børn kan lytte til historier undervejs.
Kl. 13 vil festivalens første fortællestemmer lyde fra den lille scene. Det er Roskildes egne fortællere, der deler ud af deres gode historier sammen med festivalens kunstneriske leder Annemarie Krarup. 
Der er fri entre til arrangementet.

Fredag den 25. september kl. 19.30: Gallaåbning
Gallaåbningen er en fortællerejse af vidunderlige, skræmmende, sære og eventyrlige historier. Aftenen byder desuden på en urpremiere: "Hvad Vølven vidste". En helt ny fortællekoncert skabt i samarbejdet mellem Asynje og Annemarie Krarup.
I forbindelse med Gallaåbningen, har du mulighed for at tilkøbe middag i Café Knarr kl. 18.00. 
» Læs mere om arrangementet her...
» Køb billet her...

Lørdag den 26. september kl. 19.30: The Forbidden Door
Den formidable prisbelønnede fortæller Daniel Morden er festivalens engelske indslag. Daniel vandt velfortjent publikumsprisen på fortællefestivalen Words i kronborg i 2014, hvor han optrådte solo. 
I år kan han opleves i en ny rolle, når han tryllebinder publikum, ikke alene med sine vidunderlige fortællinger, men med noget af det stærkeste musik-fortælle samspil, der kan opleves i verden i dag. Daniel optræder sammen med musiktrioen The Devils Violin. 
I forbindelse med forestillingen har du mulighed for at tilkøbe middag i Café Knarr kl. 18.00.
» Læs mere om forestillingen her...
» Køb billetter her...

Fortællefestivalen- På kanten af havet
Hvor: Vindeboder 12, 4000 Roskilde
Hvornår: Den 20. - 27. september 2015
» Læs mere om Fortællefestivalen her...

Af: Sabine Stubbe Østergaard