Nyt Osebergskib, Vikingeskibsmuseet er med

På 20 sekunder sejlede vikingeskibet ’Dronningen’ sig selv ned og alle de ombordværende lå pludselig i vandet med en masse løsøre flydende omkring sig. Det blæste kun en frisk vind og skibet sejlede 10 knob – hvad der gik galt da rekonstruktionen af Osebergskibet gik ned, har længe været en gåde. Nu lægges kølen til den sandsynlige forklaring og Vikingeskibsmuseet i Roskilde bidrager med afgørende viden.

Papmodellen i 1:10 som danner baggrund for rekonstruktionen af Oseberg skibet

På kajen i Tønsberg bygges der på det, der skal blive den nye rekonstruktion af Osebergskibet. Et ambitiøst projekt hvor der bygges med oprindeligt materialevalg, værktøj og byggemetoder. Målet er en sejlende fuldskala rekonstruktion, som kan bidrage til ny indsigt i vikingetidens skibe, bygningen af dem og hvordan de blev brugt. Skibet bygges af professionelle bådebygger og frivillige i fællesskab.

Verdens ældste

Osebergskibet, som blev udgravet i 1904, rummer et af de største fund af genstande fra vikingetiden og skibet, som er fra 820 er det hidtil ældste vikingeskibsfund i verden. I 2004 søsatte Vikingeskibsmuseet Havhingsten fra Glendalough. Skibet er en rekonstruktion af Skuldelev 2, som oprindeligt blev bygget i Irland i 1042. De 262 år imellem Oseberg og Skuldelev 2 giver forskere og bådebyggere en fantastisk indsigt i vikingeskibets teknologiske udvikling, når fuldskala rekonstruktionen af Oseberg igen sejler på havet.

I 2006 henvendte SNOS sig til Vikingeskibsmuseet i Roskilde. SNOS var interesseret i et samarbejde om en ny rekonstruktion, en bygning og testsejladser af et nyt Osebergskib. Skibet skulle være hjemmehørende i Tønsberg, ikke langt fra Oseberg, hvor det oprindelige skib i sin tid blev fundet.

Første fase af projektet var en ny vurdering af skibets skrogform.  Vikingeskibsmuseets skibsrekonstruktør Vibeke Bischoff tog til Oslo hvor hun, sammen med Geir Røvik fra SNOS gennemgik originalskibet og alt materialet fra udgravningen. ”Efter at det gik galt med ’Dronningen’, har der været mange hypoteser om hvad der var årsagen. Var det skrogformen, var der for få personer ombord, for lidt ballast eller for stort sejl? Den eneste måde vi kunne finde svarene var ved at gennemgå det oprindelige materiale”, fortæller Vibeke som fungerede som leder af rekonstruktionsarbejdet i Oslo. ” Originalskibet var, inden arbejdet påbegyndtes, blevet skannet udvendigt og indvendigt med avanceret skannerteknik og sammen med fotos og tegninger fra udgravningen i 1910, fik vi et meget præcist materiale af det originale skib.”

Fejl i rekonstruktion

Gennemgangen af det store materiale afslørende flere fejl i den oprindelige fortolkning af skibets form. ”Fejlene har helt sikkert været medvirkende til en rekonstruktion med en række uheldige sejlegenskaber,” fortæller Vibeke og fortsætter; ”skibet har haft større fylde under vandlinjen og har været bredere over vandlinjen, i forhold til det vi ser i Vikingeskibshuset på Bygdøy i Oslo.”

Hele rekonstruktionsarbejdet er blevet grundigt dokumenteret i en rapport fra 2007.

Fokus på Norges vikingetid

I Vestfold i Norge, hvor Osebergskibet blev fundet, findes der mange historiske vidnesbyrd om vikingernes liv. Gokstadskibet, og Norges ældste by Kaupang ved Larvik er andre vikingetidsfund. Flere sejlende rekonstruktioner af Gokstadskibet har set dagens lys. Bla. Gaia som er hjemhørende i Sandefjord. Med bygningen af et nyt Osebergskib, sættes der yderligere fokus på Vestfold som Norges centrum for formidling af vikingetid. Byggepladsen midt i Tønsberg, trækker dagligt mange turister til og giver mulighed for god formidling.

Et sejlende vikingeskib

Når fuldskala rekonstruktionen efter planen søsættes i oktober 2011, føjes der endnu en kapitel til vores viden om vikingetidens fartøjer. Vibeke Bischoff: ”På Vikingeskibsmuseet her i Roskilde er vi jo optaget af at finde ud af, hvordan disse skibe har sejlet. Vi ved allerede meget, men hver rekonstruktion giver os nye spørgsmål og svar.. Forsøgssejladserne med Osebergskibet bliver kulminationen afdet store arbejde der ligger forud for bygningen af skibet.arbejdet. De næste spørgsmål om riggens størrelse og udformning, besætningens håndteringen af skibet, og skibets sejlegenskaber bliver forhåbentlig besvaret her.. Og vi lærer noget nyt, som vi kan tage med os videre.og bruge i fremtidig vikingeskibsforskning.”

Af: Preben Rather Sørensen