Ottar

Rekonstruktion af Skuldelev 1, et havgående handelsskib fra vikingetiden, 1030.

Ottar under sejlads

Ottar er bygget af fyrretræ på Vikingeskibsmuseets værft i 1999 - 2000. Køl, stævne og bundstokke er af eg og flere af de indvendige dele i konstruktionen er af lindetræ. Det originale Skuldelev 1-skib er ligesom Skuldelev 6 bygget i Sognefjord i Norge omkring år 1030. Begge skibe har det specielle langsgående knæk fremkaldt af en næsten lodretstående planke midt i den ellers buede plankebund. Funktionen har formentlig været at give mindre afdrift i et skib med lav dybgang.

Typisk for dette skib er de kraftige og fyldige former der på en gang giver stor sødygtighed og stor lasteevne. Midtskibs er der 2 rummelige lastrum, og for og agter er der store manøvredæk. Der må være tale om den havgående skibstype vikingerne kaldte "knar", og som i følge de skriftlige kilder var den eneste type der gik til Grønland. Det har denne lille knar nok næppe gjort, selvom en norsk kopi af Skuldelev 1 i 1984-86 sejlede jorden rundt og bl.a. besøgte Grønland. Det oprindelige skib har nok snarere været en "austfarerknar" der har ført varer over Nordsøen og østersøen; to farvande hvor der både har været brug for sødygtigheden på det åbne vand og for den lave, lastede dybgang på under 1 ½ m i lavvandede bugter og flodløb.

Ottar sejler i dag med hørsejl, men startede oprindeligt ud med det gule uldsejl. Fremstillingen af det 90 m2 uldsejl til Ottar var et projekt i sig selv med bidrag fra tekstilforskere i Danmark, Norge, Sverige, England og Skotland.

En stor del af det praktiske arbejde med at tilvejebringe sejlet foregik på Vikingeskibsmuseets særudstilling "Sejl" i 1999. Ulden kom fra godt og vel 200 "spelsauer" - efterkommere af norske vildfår. Hvert af de ret små får gav ca. 500 gr brugbar uld. Der måtte spindes meget stramt og væves uhyre tæt for at få uldstoffet tilstrækkelig vindtæt og holdbart. For at få det til at sky vand og for at gøre det endnu mere vindtæt, blev det færdige sejl behandlet med rå okker og en blanding af hestemankefedt og vand i forholdet 1:10. Blandingen blev kogt, afkølet og derpå gnedet ind i sejlet med glassten. Det er i øvrigt okkeren og ikke fedtet der gør sejlet tæt - og gult. Efter nogen tids brug efterbehandles sejlet med oksetalg der bliver indgnedet på sejlets forside for at gøre den glat.

Tovværket i rigningen er ligeledes tilvirket af autentiske materialer. Den stående rig, der holder masten, er af hamp, medens den løbende rig, der styrer sejlet, er slået af hestehår. Som forsøg er der også brugt lidt lindebasttov til midterskøderne (prierne) og til de råbånd der fæster sejlet til råen med råbåndsknob.

Skibet bruges hovedsageligt til forsøg med længere rejser til søs for at udforske vikingetidens handelsskibs praktiske rejsehastighed og sødygtighed.

Knarren fremdrives hovedsageligt af et råsejl på 90 m2, men til manøvrering i havn og i stille vejr kan der ros med 4 lange årer. Lasteevnen er 35 kubikmeter eller ca. 20 tons.


Registrerings ID: 5106
Værft:
Bådebygger:  Ture M. Møller, Tom Nicolajsen, Thomas Finderup, Birger Andersen, Søren Nielsen, Hanus Jensen, Pernille Voss, Rasmus Budde Jensen
Ejer: Vikingeskibsmuseet
Byggeår: 2000
Længde: 15.80 meter (52 fod)
Bredde: 4.80 meter (16 fod)
Dybde/dybgang: 1.20 meter (4 fod)
Vægt: 6.10 tons
Yderligere informationer: Sejlareal: 90 m2
Deplacement: 26 tons
Årer: 4
Besætning: 6-15 mand
Målt topfart for sejl: ca. 10 knob 
Gennemsnitsfart for sejl: 5 knob
Topfart for årer: ca. 1,5 knob