I kølvandet på Havhingstens besøg i Dublin 2007 - 2008 blev der indgået en venskabsaftale mellem Dublin og Roskilde. Ideen om en tidskapsel til markering af aftalen og Havhingstens rejse opstod efterfølgende på den Kongelige Danske Ambassade i Dublin. Til lyden af kirkeklokkerne fra Christ Church Cathedral blev tidskapslen bragt om bord på Havhingsten og sejlet hjem til Roskilde. Her vil den hvile i 250 år i skyggen fra Roskilde Domkirke.
Genstandene i tidskapslen giver et her og nu billede af det 21. århundrede. Indholdet er Vikingeskibsmuseets bud på en beskrivelse af dansk-irsk kulturhistorie. Webudstillingen giver dig mulighed for at kommentere de udvalgte genstande og samtidig reflektere over, hvad du mener, fremtiden bør vide om Danmark og Irland anno 2009.
Tidskapslens genstande er indpakket og konserveret af John Gillis, Trinity College Dublin, Anette Hjelm Petersen, Nationalmuseets Bevaringsafdeling og Jimmy Larsen, Sea Safety A/S.
Indhold og webudstillinger er udarbejdet af Eamonn Mac an Bheatha, Department of Arts, Sport and Tourism, Sofie E. Jensen og Louise K. Henriksen, Vikingeskibsmuseet. Fotos: Werner Karrasch. Webudvikling: Preben Rather Sørensen.
Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk