Gruppesejlads på Roskilde Fjord

Oplev, hvordan det var at være ombord på et Vikingeskib!
Vikingeskibsmuseet tilbyder unikke sejlture for firmaer, foreninger og øvrige grupper fra den 1. maj til den 30. september.

I sejler i Vikingeskibsmuseets traditionelle, nordiske både eller rekonstruerede vikingeskibe, hvor årer og sejl er den eneste fremdrift. I kommer tæt på vandet, tæt på vikingetiden og får fælles oplevelser, der holder!

De traditionelle nordiske både er tydeligt i nær familie med vikingeskibet. De største, med plads til 12-20 gæster, har råsejl som vikingeskibet. De mindre både, med plads til 8 gæster, har traditionel færøsk sejlføring. 

Om sejlturen

Der er tre forskellige længder på sejlturen, 1 time, 1 time og 20 min. eller 1 time og 50 min.
Tiden er inklusiv tid til udlevering af redningsveste og instruktion. Deltagerne er skibets besætning og alle deltager aktivt i roning og sætter sejl. Alle både føres af en erfaren sejladsinstruktør og evt. et antal gaster, alt efter bådens størrelse. Den udleverede redningsvest skal bæres under hele turen.

Spis frokost i strandkanten

Det er muligt at arrangere længere ture på fjorden, hvor gruppen går i land og spiser frokosten eller drikker kaffen. Café Knarr leverer spændende picnickurve efter principperne i Ny Nordisk Vikingemad, hvor de enkelte retter er tilberedt af vikingetidens råvarer, og hver fortæller en lille del af vikingernes historie.

» Her kan du læse om picnickurvens indhold

Alkohol: For ikke at påvirke sikkerheden ombord, tillader vi kun indtagelse af en enkelt genstand alkohol under arrangementet.

Information:

Booking: Gruppesejlads i traditionelle nordiske både
Turen bestilles ved henvendelse til Vikingeskibsmuseets booking, som gerne besvarer spørgsmål og hjælper med at arrangere en oplevelse på vandet.

I museets almindelige åbningstid kl.10-17 giver køb af gruppesejlads adgang til Vikingeskibshallen for deltagerne før eller efter turen.

Priser den 1. maj - 30. juni:
Pris pr. voksen:
350 kr. for 1 time og 20 min.
385 kr. for 1 time og 50 min.
+ 75 kr. pr. ekstra time.

Pris pr. barn:
235 kr. for 1 time og 20 min.
270 kr. for 1 time og 50 min.
+ 75 kr. pr. ekstra time.

Tillæg ved sejlads i weekenden:
Fra 30 kr. pr. person lørdag
Fra 50 kr. pr. person søndag
+ tillæg pr. person pr. ekstra time: Fra 10 kr.

Priser den 1. juli - 30. sept.:
Pris pr. voksen:
380 kr. for 1 time og 20 min.
415 kr. for 1 time og 50 min.
+ 75 kr. pr. ekstra time.

Pris pr. barn:
235 kr. for 1 time og 20 min.
270 kr. for 1 time og 50 min.
+ 75 kr. pr. ekstra time.

Tillæg ved sejlads i weekenden:
Fra 30 kr. pr. person lørdag
Fra 50 kr. pr. person søndag
+ tillæg pr. person pr. ekstra time: Fra 10 kr.


Antal deltagere:
Fra 4 voksne (betaling for minimum 8 voksne).

Begrænset antal pladser til børn:
Børn skal minimum være 4 år for at kunne deltage.
Vikingeskibsmuseets Skoletjeneste arrangerer sejlture for skoler og øvrige børnegrupper.

Vejret
Hvor turen går hen afhænger af vejr, vind og besætning. Medbring altid praktisk, vandtæt og varmt tøj. Når det blæser, er det koldere og mere vådt på vandet end på land.

I tilfældet af kraftig blæst, kan vi ikke sætte sejl og så bliver det en ro-tur.