COVID-19: Forløbet gennemføres som vanligt.

Fjorddetektiver

1. maj - 1. oktober

Det selvaktiverende undervisningsforløb Fjorddetektiver har et tværfagligt sigte, hvor Roskilde Fjord er omdrejningspunktet i fagene historie og natur/teknologi. 

Formålet med forløbet er at sætte fokus på fjorden som et naturområde mennesket igennem tusinder af år har været afhængig af, men igennem tiden ligeledes har sat sine spor på. Eleverne får igennem en række øvelser mulighed for at arbejde praktisk med faget natur/teknologi, hvor særligt observations- og beskrivelsesøvelser er i centrum. 

Når forløbet bestilles, bookes automatisk tre ens fjordkasser, som indeholder grej til brug ved fjorden.
I kasserne finder man også hæftet 'Stine og Jens ved Roskilde Fjord', der fortæller om området og de aktiviteter, man kan lave med grejet i kasserne. 

Målgruppe: 4. - 6. klasse

Fag: Historie og natur/teknologi

Kompetenceområde som forløbet understøtter:
Historie: kronologi og sammenhæng
Natur/teknologi: undersøgelse og perspektivering

Læringsmål:
• Eleverne kan fortage observationsøvelser af fjordens dyre- og planteliv.
• Eleverne kan redegøre for menneskets påvirkning af Roskilde Fjord gennem tiden.
• Eleverne kan reflektere over menneskets afhængighed og påvirkning af dyre- og plantelivet ved Roskilde Fjord. 

Antal: 32 elever

Varighed: ca. 120 minutter

Pris: Gratis

Praktisk:
Fjordkasserne står ved museets gavl ud mod et lille strandområde. Når I henvender jer ved billetsalget vil museets personale forklare jer, hvordan I finder det. 
Når I er færdige pakkes tingene ned og stilles tilbage, hvor I fik dem udleveret.

Bemærk!
Det er en god ide, at have godt med varmt tøj på samt gummistøvler med, når I skal være ved fjorden. 

Det strandområde ved siden af museet, hvor eleverne skal være, er lavvandet. Vandet har en dybde på cirka 35 - 50 cm. Tag dog altid forholdsregler, og lad ikke eleverne gå for langt ud.

Fjordformidlingskasserne indeholder dissektionssæt og dolke, der er skarpe. Vurder derfor altid om klassen kan håndtere disse remedier. Der er førstehjælpskasse tilknyttet sættet.

 

Ekstra elevopgaver

Du kan bruge opgaverne til forberedelse eller bearbejdning af dit besøg ved Vikingeskibsmuseet. Opgaverne kan bruges som de foreligger eller som inspirationsmateriale til dit eget forløb.

Forestil dig…
Skriveøvelse inden besøget
Du har nu læst om Stine og Jens ved Roskilde Fjord. Du skal nu forestille dig, hvad du vil opleve, når du skal besøge stedet?

Du får 5 minutter til øvelsen. Når du er færdig, kan du diskutere dit svar med din sidemand.

  • Hvad glæder du dig mest til ved dit besøg ved Roskilde Fjord?   
  • Er der forskel på, hvad I har svaret? Hvis ja, hvad?

Historiedetektiv i naturen
Tag med din klasse ud i naturen.

  1. Hvordan vil du beskrive naturen? Er den forskellig fra den du oplevede ved Roskilde Fjord? Hvis ja, hvordan?
  2. Kan du finde spor fra fortiden tæt på, hvor du bor? Er der eksempelvis gamle huse eller gravhøje?
  3. Hvordan ser sporene ud? Hvornår tror du, at de er fra?

Undersøg dit vandløb
Tag med klassen hen til det lokale vandløb. Du skal nu undersøge, hvilke planter og dyr som findes ved det. Du kan sammenligne dine resultater med dem fra dit besøg ved Roskilde Fjord.

  1. Ligner områderne hinanden?         
  2. Findes der de samme dyr i fjorden som i vandløbet?
    – Hvis ja, har du så et bud på hvorfor?
    – Hvis nej, har du så et bud på hvorfor?

Historieroulette - et spil
Et spil, hvor eleverne digte deres egen historie med afsæt i det, som de ved om vikingetiden.

» Hent spillet her (pdf, 12 kb, åbner i nyt vindue)...

I hæftet finder du fortællingen om Stine og Jens, der besøger Roskilde Fjord. Den omhandler børnenes møde med det maritime miljø ved museet og hvordan de bruger grejet fra fjordkassen til at undersøge fjordens dyre- og planteliv.
Hæftet er forsynet med illustrationer der viser, hvordan eleverne skal bruge grejet.

Historien kan du læse højt eller lade eleverne læse selv som en introduktion til det kommende besøg.

Hæftet er afslutningsvis forsynet med opgaver, der knytter sig til grejet i kasserne.

Natur

Naturen om Roskilde er et typisk fjordlandskab, der opstod efter den sidste istid. Siden stenalderen har landskabet hævet sig 2-3 meter, og fjordens udstrækning er med tiden blevet mindre. 

I tiden efter 2.verdenskrig og frem til 1970'erne skete der en forurening af Roskilde Fjord. Fokus på vandmiljøplaner og en udbygning af rensningsanlæggene har betydet at vandmiljøet er blevet forbedret. Hertil har bestanden af alger reguleret niveauet af fosfor og kvælstof. 

Fjordens mange små øer og lave vandstand har vanskeliggjort sejlads, men betydet at området har haft et rigt miljø omkring fiskeri. Området er særlig kendt for sit ålebundtsfiskeri, men også arter som laks og fladfisk har man i århundrede fisket efter i fjorden. Selv om erhvervet er stærkt aftagende, er der stadig mange fritidsfiskere tilknyttet Roskilde Havn.  

Roskilde Fjord er et af landets vigtigste yngleområder for vandfugle. De mest almindelige er hættemåger, storm- og sølvmåger, knopsvaner og fjordterner. 

 

Historie

Arkæologiske fund af flere oversøiske og undersøiske bopladser ved fjorden kan spores tilbage til stenalderen (ca. 6.000. f.Kr.) og frem til bronzealderen (ca. 500 f.Kr.). 

Møddingerne, som er vigtige kilder i arkæologernes arbejde, giver et indblik i menneskets spise- og jagtvaner. Fundene viser, at menneskene ved Roskilde Fjord har levet af, hvad fjorden har kunnet forsyne dem med. Blandt møddingens indhold har man blandt andet fundet makrel, pighvar, torsk, ørred og ål. 

Det er først fra jernalderen (ca. 500-800 e.Kr.) at man har fundet egentlige skibe. Særligt fundene af de fem Skuldelevskibe fra vikingetiden (800-1050 e.Kr.) har givet historikerne og arkæologierne indsigt i vikingetidens skibstyper, der i forlængelse af den viden vi allerede har om perioden, vidner om et højt specialiseret og rigt samfund.  

Som navnet på skibene antyder, er de fem skibe blevet fundet ud for landsbyen Skuldelev. De blev sænket omkring i perioden 1060-1080 på det smalleste sted i fjorden angiveligt for at modvirke fjendtlige skibe i at nå Roskilde. Således har skibene på det lettest tilgængelige indsejlingssted haft en spærringsfunktion. Spærringen vanskeliggjorde en indtrængning i fjorden og fremmede skib, måtte søge efter de andre sejlrender, som var svære at passere. Dette har givet folk inde i Roskilde by tid nok til at forberede sig på det forestående angreb. 

De forskellige skibstyper har været anvendt til forskellige formål som fiskeri, handel og krigsførelse. 

De fem fund vidner om et samfund, hvor skibe har haft en central betydning, hvad enten det har drejet som om krigsfærd, handel eller fiskeri. Alle har de fungeret som transportmiddel når vikingerne rejse til fjerntliggende dele af det nuværende geografiske Danmark eller områder som Norge, Frankrig eller England. 

 

Metoder og arbejdsformer

Foruden at eleverne stifter bekendtskab med fjordens natur og historie kan man med fordel bruge hæftet til at sætte fokus på arbejdsmetoderne i fagene natur/teknologi og historie. 

Brugen af remedierne i fjordkassen sætter fokus på elevernes evne til at observere og registrere naturen og menneskets spor i samme område. 

Eleverne får ligeledes et indblik i historikernes og arkæologernes arbejdsmetode. Hvor arkæologerne observerer og registrerer ud fra genstande som findes ved udgravninger, tager historikerne blandt andet afsæt i de skriftlige kilder og fortolker fortiden ud fra dem. 

På Vikingeskibsmuseet arbejder arkæologer, historikere og en række håndværksfag tæt sammen for at rekonstruere vikingernes skibe, og herved give et indblik i vikingernes samfund.   

 

Elevopgaver i hæftet

Til øvelserne er udviklet 3 ens grejkasser, og vi anbefaler derfor, at klassen bliver inddelt i 3 grupper.

Øvelse 1: Observationsøvelse

Øvelsen har til hensigt at lade eleverne observere det område, som de befinder sig i. Lad eleverne sætte sig på stranden eller gå ud i vandet, hvor de beskriver eller tegner det, som de umiddelbart ser.

Ide til dialog med eleverne:

  • Sammenspillet mellem mennesket og naturen: Elevernes oplevelse af fjordens dyre- og planteliv i  samspil med havnen med skibene og menneskene som en central del af området. Eleverne vil måske kunne se rekonstruktionerne af vikingeskibene på fjorden eller i havnen. I forlængelse heraf kan man tale om, hvordan vi i dag kender til menneskets liv som det udfoldede sig for mere end 1000 år siden ved fjorden. 
  • Forurening af fjorden: Hvilken forurening kan eleverne se ved fjorden? Vil der være andre kilder til forurening, som de ikke nødvendigvis kan se?

 

Øvelse 2: Dyr på stranden og i vandet

Øvelsen har til hensigt at lade eleverne lokalisere, hvilke dyr der er i området. 

Ide til dialog med eleverne:

  • Påvirkning af dyre- og plantelivet ved fjorden: Hvilke dyr vil man f.eks. kunne finde i søer, åer og havet i forhold til fjordområdet?
  • Ernæringskilder for menneskene gennem tiden: Hvilke dyr ved fjorden var vigtige kilder til mad i f.eks. stenalderen og vikingetiden?

 

Øvelse 3. Hvordan ser dyrene ud indvendig? 

Øvelsen har til hensigt at lade eleverne undersøge, hvordan dyrene ser ud indvendigt.

Ide til dialog med eleverne:

  • Dyrets levevis- og forhold: Hvad betyder f.eks. ændrende årstider for dyret eller menneskets påvirkning af naturen?


Dissektionssættet kan gå på skift mellem grupperne. I kan også dissekere dyret i fællesskab.

 

Øvelse 4. Hvordan er niveauet af salt ved Roskilde Havn 

Øvelsen har til hensigt at lade eleverne måle saltniveauet og sætte det i relation til saltniveauet i andre miljøer.

Ide til dialog med eleverne:

  • Saltniveauets betydning for dyrelivet i fjorden: Perspektivér dialogen til de vandprøver der ligger i fjordkasserne. De viser saltindholdet i Det Døde Hav og Utterslev Mose.

 

Rettelse til hæftet: Billedet s. 2 er venligst udlånt af Sagnlandet Lejre. Fotograf: Jesper Weng.  

Fjordkassen indeholder:

3x8 dåselupsæt

3x4 sorteringsbakker

3 dissektionssæt

3 fiskenet 

3 vandkiggerter

3 dolke

1 refraktometer

9 skovle

9 bestemmelsesduge

3 spande

Plaster og ekstra hæfter