
Vikingerne og deres skibe
Eleverne kommer tæt på vikingernes verden, hvor skibenes betydning for vikingetiden er i centrum.
I forløbet bliver der lagt vægt på de forskellige skibstyper og hvordan skibenes funktioner afspejler et samfund, der ikke kun var præget af krigsfærd, men også handel, fiskeri og landbrug.
Forløbet afsluttes i udstillingen Stig Ombord. Her kommer eleverne helt tæt på vikingetiden ved at have kopigenstande og- våben i hænderne og iklæde sig tøj efter originale fund.
Sammen bygger vi figurer op, der lægger vægt på vikingen som f.eks. mand, kvinde, kriger, sømand og handlende.
Vi har særligt fokus på elevernes nysgerrighed og spørgsmål i deres møde med skibene og genstandene.
I forløbet inddrages elevernes sanser via forskellige refleksionsøvelser, således historien gøres levende og konkret.
» Forløbet kan kombineres med sejlads på fjorden...
Målgruppe: 3. klasse
Fag: Historie
Kompetenceområder forløbet understøtter:
Kildearbejde, kronologi og sammenhæng, historiebrug
Læringsmål:
• Eleverne får grundlæggende viden om vikingetiden med særligt fokus på vikingernes skibe og deres rejser.
• Eleverne træner evnen til at lære om historien ved at bruge kroppen og sanserne med inddragelse af konkrete genstande og dragter.
Antal: 28 elever
Varighed: 1 time og 20 minutter
Pris: 600 kr.
Kontakt
Bestilling af undervisningsforløb
E-mail: booking(a)vikmus.dk
Telefon: +45 46 300 253
Åbnings/telefontid:
Hverdage 10-15
Pædagogisk/didaktisk vejledning
Kathrine Noes Sørensen
E-mail: kns(a)vikmus.dk
Telefon +45 46 300 254