Hvad spiste vikingerne i Irland?
Brød var hovedbestanddelen i vikingetidens kost. Kvæget leverede hovedparten af kødet samt mælken, hvoraf der kunne laves en mængde forskellige produkter. Deres skind, horn og knogler var samtidig råmateriale for en række håndværksindustrier. Grise og geder var også en del af husdyrholdet. Fårene leverede uld, men bidrog kun i ringe grad til kosten. Ved udgravningerne er der fundet redskaber knyttet til høst, pløjning, hvalfangst og fiskeri. Skaldyr var en yndet spise, ligesom fisk blev spist.
Fiskeri og jagt var vigtige fødekilder. Netflydere af træ og netsænkesten blev med stor sandsynlighed tilvirket af de fiskere, som brugte dem.
Der er også vidnesbyrd om, at der blev holdt tamme fugle. Vilde fugle og deres æg indgik antagelig også som en del af føden.
Byg blev brugt til at fremstille øl, hvilket synes at være introduceret med vikingerne. Vin var også vigtigt. Frugt var af stor betydning - der er således fundet rester af æbler, rønnebær, brombær, blåbær og slåen. Den eneste grønsag, der hidtil er fundet, er bønner.
Hvad lavede vikingerne?
Der blev fremstillet småting såsom spillebrikker til almindelig brug, formodentlig af professionelle snedkere. Generelt var brætspil populære. De typiske, koniske spillebrikker, som blev anvendt til spillene, ses oftere end selve spillebrættene. Brikkerne var som regel lavet af træ, men brikker af sten, ben og elfenben fra hvalrosser fandtes også.
Legetøj som f.eks. små både blev fremstillet af forældre eller snedkere. Børnene legede med sådanne både, sværd og spindetoppe. Skøjter har i højere grad været et transportmiddel end en sportsrekvisit.