Gå i bådebyggerlære og 'byg din egen båd'

BÞrn hjÊlper med klÞvning

Det er fuld gang i alle de mange udendørs aktiviteter på museumsøen. Du kan prøve kræfter med bådebyggerens værktøj, designe og bygge din egen modelbåd, møde vores dygtige håndværkere eller deltage i de daglige rundvisninger.

Det er for alvor blevet forår på Vikingeskibsmuseet og vi tilbyder Vikingeskibsmuseet en masse spændende aktiviteter og oplevelser på land og på vand for hele familien. 

Vikingernes håndværk

Bådebyggerne arbejder på et nyt vikingeskib med kopier af det værktøj, som vikingerne brugte. Følg arbejdet og se den store værktøjssamling på bådeværftet. 

I bådebyggerens værksted lige ved siden bådebyggerne, kan du selv prøve kræfter med vikingernes håndværk og arbejde med frisk egetræ og vikingernes værktøj! Museets formidlere står klar til at hjælpe dig i gang og de fortæller også meget gerne om, hvordan vikinger byggede deres imponerende skibe. 

Du kan også blive båddesigner for en dag og skabe din egen modelbåd. hvis du kan lide at klippe, hamre og bygge fantasifulde ting har vi lige værkstedet til dig! På museumsøen kan børn og deres voksne forvandle træ, tov og papir til fantastiske fantasiskibe. 

Sejlture ud på Roskilde Fjord

Tag med på en af de daglige sejladser fra 1. maj - 30. september og oplev, hvordan det var at være viking ombord på en af Vikingeskibsmuseets traditionelle, nordiske både, som er direkte efterkommere af vikingeskibene. Vores træskibe sejler flere gange dagligt ud på en times ture på den smukke Roskilde Fjord. Hvis du er ældre end 4 år og sammen med dine forældre, kan du komme med! Alle deltager aktivt ombord med ro, sætte sejl og udføre andet "sømandarbejde". Der er begrænset pladser til børn under 14 år. 


Created by Rikke Tørnsø Johansen