Gratis undervisning til Københavnske folkeskoler i 2020/2021

Published 07th Jul 2020

I samarbejde med Skoletjenesten tilbyder Vikingeskibsmuseet gratis undervisning fra 0.-9. klassetrin til alle Københavnske folkeskoler. Tag din klasse med på Vikingeskibsmuseet og lad dem undersøge vikingetiden maritime håndværk og miljø i forskellige undervisningsforløb. Der er kun et begrænset antal pladser.

0. - 3. klasse: Smag på vikingetiden

Lad de mindste opleve og sanse vikingernes verden i fagene dansk og historie. Med afsæt i Erik den Rødes Saga skal eleverne i fodsporene på ham til Grønland. Eleverne får igennem forløbet en fysisk forståelse for vikingetiden med særlig vægt på sejladsen til de Nordatlantiske øer i dette tilfælde Grønland.

» Klik her og læs mere om forløbet 'Smag på vikingetiden'

4.-9. klassetrin: Historisk håndværk og design

Prøv kræfter med to forskellige håndværksdiscipliner, som de kunne have været praktiseret i vikingetiden. Eleverne fordeles mellem tov- og snelleværkstedet.

Værkstedetsforløbet kombineres med sejlads på fjorden i en af museets traditionelle nordiske både. Her får eleverne et fysisk møde med historie, og får en konkret fornemmelse for de dele til skibet, som de har produceret i værkstedet.

» Læs mere om forløbet 'Håndværk og design' til 4.-6. klasse her...
» Læs mere om forløbet 'Historisk håndværk og design' til 7.-9. klasse her...
 

7.-9. klasse: Vikingerne og deres skibe

I skoletjenesteforløbet, Vikingerne og deres skibe, får eleverne et indblik i, hvad de fem vikingeskibe fortæller os om vikingetiden som periode.
I forløbet inddrages refleksionsøvelser og kopier af genstande og tøj fra periode. 

» Klik her og læs mere om forløbet 'Vikingerne og deres skibe' til udskolingen

Målgruppe
0. - 9. klasser i København Kommune

Fag, læringsmål, varighed og kompetenceområder
Se de enkelte forløb for de specifikke fag, læringsmål, varighed og kompetenceområder. 
» Historisk håndværk og design (mellemtrinet)...
» Historisk håndværk og design (udskolingen)...
» Vikingerne og deres skibe
» Smag på vikingetiden


Bestilling af undervisningsforløb
Mail: booking(at)vikingeskibsmuseet.dk
Telefon: +45 46 300 253
hverdage 10-15

Pædagogisk/didaktisk vejledning
Kontakt Kathrine Noes Sørensen
Mail: kns(at)vikingeskibsmuseet.dk
Telefon +45 46 300 254


Created by Sabine Stubbe Østergaard