Kløvedag på værftspladsen

På lørdag fra kl. 10 går bådebyggere og frivillige fra Vikingeskibsmuseets bådelaug i gang med at kløve to halve egestammer til plankeemner. Museets gæster kan følge arbejdet på tæt hold, og få indblik i en ellers næsten glemt håndværksteknik. Kløvestykkerne skal i løbet af de næste uger tilhugges med økser og håndkraft til planker til rekonstruktionen af Skuldelev 3-vikingeskibet, der bygges på Vikingeskibsmuseets bådeværft.

Hør de tunge drøn af muggerter, der driver store kiler ind i egetømmeret, når bådebyggerne kløver 12-meter lang egestamme til plankeemner.

På lørdag fra kl. 10 går bådebyggere og frivillige fra Vikingeskibsmuseets bådelaug i gang med at kløve to halve egestammer til plankeemner. Museets gæster kan følge arbejdet på tæt hold, og få indblik i en ellers næsten glemt håndværksteknik. Kløvestykkerne skal i løbet af de næste uger tilhugges med økser og håndkraft til planker til rekonstruktionen af Skuldelev 3-vikingeskibet, der bygges på Vikingeskibsmuseets bådeværft.

Bådebyggerne bruger samme teknik, som vikingetidens bådebyggere gjorde brug af, for at flække det massive egetræ og omdanne den lange stamme til smidige, slanke planker til skibet.
Processen starter med, at bådebyggerne driver små kiler ind i rodenden af stammen for at åbne sprækker i det kraftige tømmer. Herefter slår de større og større kiler i, der hamres ind med mukkerter, så stammen splittes. 

To halvdele bliver til 16 stykker

Sidste år kløvede bådebyggerne den 12 meter lange stamme i to halvdele. Det var hårdt arbejde - der dog alligevel kun tog en time. Du kan se filmen fra kløvningen på Vikingeskibsmuseets Facebookside... 
På lørdag skal de to halvdele af den 200-årige egestamme deles i yderligere kvarte, så 8-dele og til sidst 16-dele, der i den kommende tid skal omdannestil planker til byggeriet af Skuldelev 3-rekonstruktionen. 

Du kan læse mere om projektet 'Gensyn med Skuldelev 3' og andre af bådeværftets projekter her ... 


Created by Rikke Tørnsø Johansen