Afsked med Risør - kurs mod Jomfruland

På den 8 timer lange rotur til Jomfruland så besætningen ikke meget til Skjoldungens sejl.  Inden afgangen fra Roskilde, blev Skjoldungens sejl justeret, og det fine uldsejl har aldrig stået flottere. Foto: Torben Okkels
På den 8 timer lange rotur til Jomfruland så besætningen ikke meget til Skjoldungens sejl. Inden afgangen fra Roskilde, blev Skjoldungens sejl justeret, og det fine uldsejl har aldrig stået flottere. Foto: Torben Okkels
Published 30th Jul 2019

8 timers roning og nattely for stormen. Skjoldungen nåede i havn på Jomfruland inden stormen, der holder skibet i havn i dag tirsdag den 30. juli - brød ud.

Stausmeldinger fra Skjoldungen:

  • Mandag den 29. juli kl. 14.13: Det ser ud til at modvinden vil lægge sig her til eftermiddag. Vi  afgår fra Risør Slipp med kurs mod Jomfruland
  • Mandag den 29. juli kl. 22.20: Vi er efter 8 timers roning ankommet vel til Jomfruland

Rejsebrev fra besætningsmedlem Preben Sauerberg:

Før vi tog afsted fra Risør monterede Signe og jeg en fiskebouillabaise, som grundet manglen på fisk og andre skaldyr mere kom til at minde om en grøntsagssuppe.
Imens ryddede resten af besætningen op, pakkede skib mm.

8 timers roning - målet: Jomfruland!

Vi er nu ankommet til den lange ø Jomfruland efter roning i 8 timer, fra kl. 14 til kl. 22.
Her må vi nok skuffe en del læsere. Navn og befolkning har intet med jomfruer at gøre, men at det er jomfrueligt, er uomtvisteligt.

Men lad os begynde med begyndelsen. Afgangen fra Risør Slipp og vores gæstfri værter blev fin. Vi roede forholdsvis hurtigt ud af fjorden i meget lidt modstrøm og nåede ud, hvor kysten synes at fortsætte i det uendelige.
Med solen bagende ned over skibet skiftede vi på årerne hvert 20. minut.

Lange arme og en lang dag

Som dagen skred frem og armene blev længere, fik vi stadigt oftere besøg af sæler, som nysgerrigt dukkede op ikke langt fra Skjoldungen. 
Vi fik lært at sætte pris på vores pauser, og alle fik prøvet alle poster på skibet, fra udkig til rorgænger.

Mens den lyse aften ved ved at blive til lys nat, ankom vi til ankom til Haga havn på østsiden af Jomfruland. Trætte roere fik hurtigt sat telte op, flyttet skib fra yderbro til en bedre placering inde i havnen, da der var lovet storm i løbet af natten. Claus tog vagten på skibet, og vi tørnede alle ind før kl. 24.

Overliggerdag bød på tiltrængt afveksling i skibskosten

I dag har været en typisk overligger dag med god tid til at tage godt hånd om sig selv og de andre. Vi har slappet af, været omkring fyrtårnene, som rager monumentalt op i naturen på den aflange ø. Stormen raser og de fleste både bliver i havn. Fortøjningerne tjekkes jævnligt.

Andreas og jeg drog på svampetur og i aften vil vi servere kantareller og birkerørhatte, som supplement til bacontern og spaghetti.

I morgen ligner endnu en overliggedag, hvorefter vi gerne skulle kunne sejle på fin vind længere nordøst på. Mod Tønsberg med et pitstop omkring Stavern eller en anden havn.

Meget mere senere...


Created by Rikke Tørnsø Johansen