Skjoldungen er kommet til Sverige

Her passerer Skjoldungen den norsk/svenske grænse til søs. Foto: Claus Seneberg
Her passerer Skjoldungen den norsk/svenske grænse til søs. Foto: Claus Seneberg
Published 05th Aug 2019

Skjoldungen har krydset Oslofjorden og sejler nu langs den svenske kyst. De er nået til Havstensund, hvor de må blive i havn mandag den 5. august grundet for meget (mod)vind.

Uddrag af skippers logbog: 1. august til 5. august:

1. august kl. 14.04: Afgået 14.04 fra Tårnbrygga på Jomfruland. Vinden er 2 m/s nu må vi se, hvor langt den og årene kan bringe os.

1. august kl. 21.18: Vi har haft en pragtfuld tur for sejl hele vejen med vinden ind agten fra. Vi er kl. 20.58 ankommet til Ula.
Vi springer Tønsberg over, og tager måske til Fredrikstad i morgen.

2. august kl. 09.27: Vi er nu afgået fra Ula. Vi sejler øst på oser, hvad vinden bringer.

2. august kl. 17.10: Vi er ankommet til Aslemøy. Vi har haft en pragtfuld tur.

3. august kl. 08.11: Vi er afgået fra Aslemøy. Vi starter nu på nedstigningen af svenskekysten. Nu må vi ser, hvor langt, vi når, vinden er sydlig.

3. august kl. 12.14: Vi forsøget at gå til Strømstad

4. august kl. 10.25: Gregers er skipper nu. Vi er afgået fra Strømstad kl. 10.17. Vi ror syd på.

5. august 10.24: Vi bliver i Havstenssund i dag. Det blæser for meget til at ro til Grebbestad

Rejsebreve fra besætningsmedlem Preben Sauerberg:

Fredag den 2. august kl. 20.26:

I dag sejlede vi atter for sejl. Denne gang tværs over Oslo Fjorden. En mags sejlads, hvor vi forlod Ula i god ro og orden lidt over 9 imorges. Naturen er så storslået at jeg næsten ikke kan finde ord for, hvor smukt her er.

Med en agten for tværs sejlede vi mellem 4-5 knob.

Asmaløy er en lille havn indenfor  Tordenskjolds tidligere fort, som vi rundede i fornem stil og for fulde sejl.

Nu har vi lagt Skjoldungen sikkert inderst i havnen, teltene er sat op og gennemluftede og vi holder møde og snakker sejladsplanlægning for de næste dage.

Indtil videre har jeg ikke omtalt vores madlavning, men kort fortalt spiser vi rigtig dejligt hver dag. Havregrøden er stadig en fast ingrediens samt diverse blandingsmisbrug af drikkelse. Sort kaffe, kakao, the osv. Eller en blanding af kaffe og kakao med eller uden mælk eller mælkepulver. Muesli og brød af forskellig slags. Syltetøj, honning, rosiner, mandler, sirup mm.

Frokosten er et forsøgscenter for nye og uudforskede madder.

Aftensmaden er altid spændende og kun vores medbragte dåser sætter grænser for køkkenchefernes udfoldelser.:-)

Og imorgen får I den fortsatte historie fra Skjoldungens togt.

af Preben Sauerberg

Søndag den 4. august kl. 12.14:
Nu har vi forladt et noget larmende  Strømstad, hvor vi fik en fin plads til Skjoldungen. Til gengæld ikke nogen camping mulighed. Vi sov på skibet og på broen ved sejlklubben. Vi hentede Gitte kl.12 om natten.;-) Så var vi lige omkring et værtshus og drikke en enkelt. 

Senere tørnede vi ind og blev vækket af unge festglade mennesker og en vagt, som ville vide om vi havde tilladelse til at ligge på broen. Det blev løst i mindelighed og da vi vågnede i morges tog vi afsked med Japsen og er nu på vej ad naturkanaler syd på.

af Preben Sauerberg


Created by Rikke Tørnsø Johansen