Det nordiske skib - Færøbåden

Sagaer, arkæologiske fund og nordiske stednavne og låneord taler deres tydelige sprog om vikingernes aktiviteter og bosættelser i Nordatlanten. Der er mange spor fra vikingetiden på Orkneyøerne og Shetlandsøerne, Island, Grønland og så langt mod vest som Newfoundland i Nordamerika. På Færøerne har hele den færøske kultur stærke bånd til fortiden, direkte tilbage til vikingetiden. Kulturen og den barske natur har holdt fast i traditionerne bl.a. omkring de maritime håndværk. Den færøske båd er som vikingeskibene en let konstruktion, spids i begge ender, med høje stævne og et markant spring. Færøbåden er i første række udviklet som en robåd på grund af øgruppens særlige geografi. Smalle sunde med stærk strøm, dybe fjorde og stejle fjelde med risiko for kraftige kastevinde kan gøre det vanskeligt at manøvrere for sejl. 

 

Immateriel kulturarv

Øvelse, øvelse og atter øvelse er forudsætningen for alt godt håndværk. En bådebygger skal kunne forstå sammenhængen mellem byggematerialer, bådens funktion og det farvand, båden skal bruges i. Det er grundlaget for traditionel bådebygning og for at bevare det maritime håndværk og kulturen omkring bådene. Vikingeskibsmuseet arbejder målrettet med at bevare de maritime håndværk gennem forskellige byggeprojekter. De klinkbyggede både, der stadig bliver bygget på Færøerne, er efterkommere af vikingernes skibe. Det er håndværkene omkring bådene også.

Hanus Jensen er traditionel bådebygger fra Færøerne. Én af bare en håndfuld skandinaviske bådebyggere, der stadig kan bygge en båd uden en tegning. ’Bare’ ved hjælp af enkelte mål og en masse overleveret erfaring og kendskab til det farvand, båden blev bygget til. Bådebyggeren er selv designeren og konstruktøren, indenfor den tradition han nu er en del af. Ligesom i vikingetiden. 
”Moderne” træbådebyggere bygger både efter en tegning, som en skibskonstruktør har tegnet. 

Målesystemer/målepind

 

På Færøerne bliver bådene stadig bygget på klamp og øjemål, det vil sige helt uden skabeloner. Bådens linjer danner bådebyggeren ved hjælp af sit øjemål. Bådens form bliver skabt over nogle faste målepunkter, som bliver afsat under bygningen. I dag bruger bådebyggeren en tommestok, i ældre tid anvendtes en målepind, en såkaldt tre-alen-stok. Bådebyggerfaget blev lært ved, at en lærling arbejdede sammen med en erfaren bådebygger. Det siges, at var han udlært efter at have bygget 10 både sammen med mesteren.