Søsætning!

Udgivet 31/10-2015

Efter næsten et halvt års kløvning, tilpasning, boring og skæring, blev Gislingebåden søsat.

Og vupti, endelig kom den store dag. Næsten alt var på plads i går aftes: Den sidste årekejpe var færdig, rorpinden var klar, sejl og rig var blevet fin-tunet og den sidste opgave – at smøre et tykt lag oksetalg, hvor plankerne overlapper, for at gøre båden tæt – var blevet klaret af lærlingen Niels, lige før dagen var slut.

I morges var det alle mænd på dæk, så værftet kunne forvandles fra det levende værksted det er, med spåner, små stykker træ, værktøj og udstyr, som bådebygning medfører, til et rent og pænt sted til søsætning. Alt gik stille og roligt frem, og der var ingen fornemmelse af stres blandt bådebyggerne. Kun en fornemmelse af festlighed: I dag vil de se afslutningen på deres arbejde gennem det sidste halve år.

Folk begyndte at møde op allerede omkring middag i det dejlige solskin. Der var stort opløb omkring Gislingebåden, hvor detaljerne blev studeret, inden den skulle skubbes ud i fjorden for første gang. Klokken et begyndte de formelle program. Efter en fin tale af Søren Nielsen, chef for rekonstruktion og maritim håndværk her på museet, blev båden døbt af Rikke Hvilhøj fra KRAKS fonden – den fond som har støttet projektet med økonomiske midler. Og hvad så med navnet? Passende nok, blev båden navnet Gisle. Navnet er inspireret af navnet på den originale båd fra ca. 1130, Gislingebåden. Stednavnet kommer af det gamle, nordiske ord for pileskaft, stav, stråle eller odde; 'Gisel' sat sammen med endelsen -inge, i betydningen stedet, der ligge på en odde ud i den oprindelige fjord.  Det gamle nordiske drengenavn 'Gisle' kommer af det samme, og derfor blev det båden navn.

Så var det bare ned med sejl og mast. Bådebyggerne stod klar ved siden af Gisle, greb godt fast i rælingen, og trak båden  ned af beddingen med et afsluttende skub ud i vandet. De hoppede om bord næsten med det samme, og gik i gang med at gøre båden klar til den første rotur udenfor museumshavnen. Et kvarters tid senere var de tilbage i havnen, og i gang med at gøre sejlet klar til den første sejltur, med væveren Anna Nørgaard med som ’guest of honour’.

Så var det tid til en reception og nogle interviews med forskellige journalister, der var kommet for at dække begivenheden. Silas havde travlt med at lægge billeder på Instagram hele dagen, og der var en god følelse af stolthed, hos alle os der havde været involveret i projektet – vi har været med til dette. Båden lå stille og roligt i havnen, og søsætning havde været en succes.

Så hvad nu for open source bådebygning? Processen stopper ikke ved Gisles søsætning. Vi vil gerne fortsætte med at dele film og billeder fra byggeriet hen over vinteren, når vores fotograf endelig får tid til at redigere de mange timers optagelser, han har indsamlet hen over sommeren. Der er en timelapse-film af hele byggeriet på vej, og mange, mange billeder, som skal deles. Vi skal i gang med at skrive rapporter om fremstilling af sejl, jernudvinding og produktion af nagler, og de skal også deles med jer.

Og så er der selvfølgelig også de omkring 200 folk som har downloadet arbejdstegninger til Gislingebåden. Vi håber at vi kan kom i kontakt med nogle af dem i løbet af vinteren, og bytte roller, så vi kan følge med i deres byggeprojekter. Og næste sommer? Vi har ingen konkrete planer på plads i forhold til hvilken båd der skal bygges, men vi skal nok orientere jer, så snart vi har styr på det.

Men der bliver lidt stille her på Gislinge hjemmesiden i løbet af den næste måned. Museets hjemmeside skal igennem en større opgradering (som starter kl.  24 i nat…), så der vil ikke komme noget ny indhold i løbet af den næste måned.  Hold øje på museets Facebook- og Instagram-profiler, hvor vi vil fortsætte med at dele alle Gisle-relaterede materialer, som vi ligger inde med.

Så 'over-and-out' fra Gislingeprojektet de næste 30 dage!


Oprettet af Tríona Sørensen