Køl, stævne og bord

Omkring år 1900 byggede bådebygger Lauritz Larsen en jolle til fisker Marcus Noer, Isefjorden.

Denne jolle blev opmålt, og vi bygger én magen til.

Jollen bygges til en privat køber, den skal bruges til lystsejlads.

Jollen er sprydstagsrigget.

Et storsejl, en fok, en klyver og et topsejl. 

Jollen er fyldig og har en relativ stor dybgang, så med 25 kvardratmeter sejl bliver den en formidabel sejler. 

Jollen var af og bliver bygget i eg. Køl, stævne, bord og spanter er altsammen af egetræ.

Køl og stævne laves på gulvet, efter opmåling af den gamle Frdedrikssundjolle.

Stævn og køl sættes sammen ved hjælp af spændbolte gennem stævnknæet, for og agter. 

Ture og Simon fastgører skabelonerne grundigt, så de ikke giver sig, når bordene sættes på.

Linieforløbet checkes, så båden får sine smukke linier.

Når trækstokkene er justeret på plads, afstreges bordenes inderste overkant på skabelonerne.

Ture spigrer kølbordene fast med galvaniserede bådspiger.

Bordmaterialet er eg. Kagerup savværk skar materialerne på 14 mm. Simon håndhøvler bordene, så de kommer ned på ½ tomme. 

Ture laver en rie, en slags skabelon af bordet. Den bruges til at skære det endelige egetræsbord efter. Så bliver der mindre spild, og materialerne kan udnyttes mere effektivt.

Simon sætter det 7. bord, foran i styrbord side, på. Egetræsbordet har fået ca. 10 minutter i svedekisten, før det sættes på. Den varme damp gør egetræet blødt og bøjeligt. 

Spundingen hugges først, når bordet skal på, så er det lettere at få den præcise vinkel. 

Spundingen hugges først, når bordet skal på, så er det lettere at få den præcise vinkel.

Simon og Ture sætter 9´ende og sidste bord på.

Set lidt fra oven, ser man tydeligt de runde former, Frederikssundjollen er så kendt for.

Færdigt arbejde. Ture og Simon tog et langt træk for at få den sidste bordgang på.