Esping

En udspændt stammebåd fra Pomark i Finland, bygget i 1976

"Esping" betyder aspebåd. Når man skal bygge en esping vælger man et godt stort aspetræ i skoven, fælder det og hugger stammen i en passende længde. Derpå udhules stammen med økse så siderne bliver ganske tynde. Åbningen i midten holdes meget snæver. Så hældes meget varm trætjære ind i udhulningen, hvilket gør træet så varmt og blødt at man kan krænge siderne ud og fastholde dem i stilling med tværpinde og store sten, indtil båden er afkølet igen og selv holder formen. For at stive båden af lægges krumme spanter (bundstokke) ind, og til sidst klinkes et bord på som en ekstra forhøjning af bådsiden.

Denne konstruktionsmetode er kendt mange steder i verden, ikke mindst i østen og på øerne i Stillehavet. I Danmark findes et eksempel fra Slusegård på Bornholm hvor der er fundet aftryk af 43 både i denne byggeteknik fra ca. år 300 e.Kr.

Espingerne blev brugt til færdsel på søer og vandløb i det indre Finland. En lille esping blev fremdrevet af en dobbeltbladet pagaj. De mindre af dem var så lette at de meget nemt kunne bæres og trækkes fra en sø til nabosøen. Museets esping er skænket af Museiverket, Sjöhistoriska Byrån, Helsingfors.

Information om Esping

Værft: Pomark (Finland)
Bådebygger: Juho Nordlund
Ejer: Vikingeskibsmuseet
Byggeår: 1976


Længde: 4.18 meter (14 fod)
Bredde: 0.73 meter (2 fod)
Dybde/dybgang: 0.20 meter (1 fod)
Højde: 0.41 meter (1 fod) 
Besætning: 1 -2 mand