Gisle

Rekonstruktion af lille gårdbåd fra tidlig middelalder, 1130 - 1150

Gisle er bygget på Vikingeskibsmuseets bådeværft, med så meget involvering fra offentligheden som muligt. Mange aktiviteter er blevet planlagt i forbindelse med byggeriet, så de besøgende på museet kunne få mulighed for at opleve alle aspekter af bådebygningsprocessen
Originalbåden blev fundet i 1993 ved landsbyen Gislinge i den nu inddæmmede og udtørrede Lammefjord, hvor der i vikingetiden var et vidtstrakt fjordområde. Fartøjet har været en lille transportbåd til gods og mennesker. Med sin lave dybgang har båden kunnet færdes overalt i fjordområdet samt langt op ad de omkringliggende vandløb. Lasteevnen er omtrent 1 ton, f.eks. 4 mand og 10 får.

Information om Gisle

Værft: Vikingeskibsmuseet 
Bådebygger: Martin Rodevad Dael, Ture M Møller, Birger Andersen, Lene Mellmann, Søren Nielsen og Bådebyggerlærling Niels Jepsen
Ejer: Vikingeskibsmuseet
Byggeår: 2015


Længde: 7.70 meter (25 fod)
Bredde: 1.64 meter (5 fod)
Dybde/dybgang: 0.25 meter (1 fod)
Væver og sejlsyer: Anna Nørgaard.
Rebslagere: Carsten Hvid
Sejlareal: 10 m2
Årer: 6 (2 pr. mand)
Besætning: 2-4 mand
Anslået topfart for sejl: 6 knob...for årer: 5 knob