Bordplanker

Stævne og køl Stævne og køl Stævne og køl Bordplanker Spanter Spanter Biter Biter Årekejper Årekejper Ror og vidjer

Gå på opdagelse i vikingeskibets skrog. Klik på de grå markeringer med musen, og læs mere om skrogets opbygning

Den kløvede planke

Man brugte ikke save til at fremstille planker i vikingetiden, man kløvede plankerne ud, som det vises på tegningen i bunden. Når planker til skibe skal kløves ud, er det vigtigt at finde det rigtige træ i skoven med den rette størrelse og kvalitet. Træet skal være lige og knastfrit - og det skal være stort. 

 

Det yderste splintved - der er lysere end kærneveddet - rådner for hurtigt og kan ikke bruges. Det midterste af stammen - også kaldt marven - er for uroligt vokset, og har en tendens til at flække, så den må også hugges bort. Illustrationen til venstre viser egetræets forskellige vedtyper. Træet skal derfor have en vis overstørrelse. For at få mange brede planker ud af ét træ, skal diameteren være væsentlig større end bredden på de ønskede planker. 

I egetræ går margstrålerne, eller spejlet, fra margen til træets yderkant, som eger i et cykelhjul. Det vises også i illustrationen i venstre kolonne.

Når egetræ kløves, sker det langs spejlet og langs træets fibrer. Hvis træet er snoet, vil kløvet også sno. Som regel kan bådebyggerne se på barken, om fibrene snor eller, om træet er retvokset. Til bådebygning er et retvokset træ langt at foretrække, da det er lettere at hugge planker, der er lige tykke, hvis kløvestykerne ikke snor sig. En snoet planke er dog lige så stærk som en ret planke, så længe bådebyggeren følger snoningen og ikke hugger fibrene over.

Efter udkløvning bliver stykkerne grovhugget med en økse. Til sidst bliver bordplankerne hugget til med en bredbil, der i kraft af sin lange æg udjævner overfladen på bordplanken. På nogle originale både ses værktøjsspor fra øksen, på andre ses høvlspor.


En planke hedder 'et bord' når det er færdighugget og sidder på båden.

 

Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet