Bordplanker

Stævne og køl Stævne og køl Stævne og køl Bordplanker Spanter Spanter Biter Biter Årekejper Årekejper Ror og vidjer

Gå på opdagelse i vikingeskibets skrog. Klik på de grå markeringer med musen, og læs mere om skrogets opbygning

Den kløvede planke

Der blev ikke brugt save til fremstilling af planker til vikingetidens skibe og både. Plankerne blev kløvet ud, som vist på tegningen nederst. Når planker skal kløves ud, er det vigtigt at finde det rigtige træ i skoven, med den rette størrelse og kvalitet. Træet skal være stort, lige og knastfrit.

Illustrationen til venstre viser egetræets forskellige vedtyper:
Det yderste splintved - der er lysere end kærneveddet - rådner hurtigt og kan ikke bruges. Det midterste af stammen - også kaldt marven - er ofte uroligt vokset, og har en tendens til at flække, så den må også hugges bort. For at få mange brede planker ud af ét træ, skal diameteren være væsentlig større end bredden på de ønskede planker. 

I egetræ går margstrålerne, eller spejlet, fra margen til træets yderkant, som eger i et cykelhjul. Det vises også i illustrationen i venstre kolonne.
Når egetræ kløves, sker det langs spejlet og langs træets fibre. Hvis træet er snoet, vil kløvet også sno. Som regel kan bådebyggerne se på barken, om fibrene snor eller om træet er retvokset. Til bådebygning er et retvokset træ at foretrække. Det er lettere at hugge planker, der er lige tykke, hvis kløvestykkerne ikke snor sig. En snoet planke er dog lige så stærk som en ret planke, så længe bådebyggeren følger snoningen og ikke hugger fibrene over.

Efter udkløvning bliver stykkerne grovhugget med en økse. Til sidst hugges bordplankerne til med en bredbiløkse, der i kraft af sin lange æg udjævner overfladen på bordplanken. På nogle originale både ses værktøjsspor fra øksen, på andre ses høvlspor.

En planke hedder 'et bord' når det er færdighugget og sidder på båden.