Fundsteder i Danmark
Her er en liste over mange af de steder hvor der er fundet tegn på at vikingerne har været. På disse steder er der ikke altid noget fysisk at se, men spændende ting er fundet her.
I Avnslev, 4,5 km fra Storebælt, har arkæologer udgravet spor af bebyggelse fra vikingetiden. En runesten med tilknytning til Roulv fra Helnæs blev fundet på en høj syd for Avnslev Kirke i 1628. Stenen blev flyttet til København, hvor den gik til i Københavns brand i 1723 – heldigvis var den tegnet af inden, så vi ved, at der på den stod: “…står denne sten. RoV… satte … og Roulv gjorde…” I 2016 kom byen på avisernes forsider, da en detektorfører fandt et uhyre sjældent krucifiks her. Det er fra 900-årene og dermed formodentlig den ældste kristusafbildning i Danmark. Det kan ses på Nationalmuseet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Birkende var engang en travl vikingelandsby; de var typisk på 5-8 gårde med store træbyggede, stråtækte huse. Jorden blev dyrket med korn, og kvæget græssede i de grønne enge.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Centralt på Lolland, midt imellem Maribo Søerne, ligger Hejrede Vold, som var for lollikkerne, hvad Virket var for falstringerne – et forsvarsværk anlagt i jernalderen, men i brug helt op til middelalderen. Fæstningsanlægget havde volde på 1,5-3,5 m i højden og 8-9 m i bredden og en ca. 9 m bred voldgrav, der var 1,75 m dyb. Befæstningen bestod af to volde med 3,5 km imellem – den ene var 1,3 km lang og den anden 300 m lang, og tilsammen dækkede de et område på 5 km2. Det bedste sted at opleve volden er ved det fredede stykke fra Hejrede sø til Kårup Vænger. På Borgø, den største af øerne i Maribosøerne, er der fundet genstande fra vikingetiden og den tidlige middelalder.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Syd for motorvejen blev Bytoften i udkanten af Langeskov udgravet i 1989-91 og da fandt arkæologerne spor af bebyggelse fra både jernalder og vikingetid. Husene er i dag markeret og formidlet på stedet. Navnet Bytoften er et marknavn, der betyder noget i retning af “her, på denne mark, har engang været en landsby”.
Da motorvejen over Fyn skulle anlægges i 1978 fandt arkæologer i nærheden ved Rosenlund en kammergrav med resterne af en fornem vikingerytter. En ryttergrav indeholder forskelligt rideudstyr: stigbøjler, beslag fra hovedtøj og i nogle tilfælde selve hesten. Genstandene fra Rosenlund-graven er delt mellem Vikingemuseet Ladby og Møntergården i Odense.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Vest for Munkebo ligger landsbyen Dræby. Navnet stammer fra vikingetiden, og det betyder stedet hvor man drager. Her trak man skibene over land for at spare tid. Præcis hvordan dragningen er foregået, ved vi ikke, men baseret på eksperimentalarkæologiske forsøg andre steder viser et hurtigt regnestykke, at de 800 meter, som i vikingetiden var afstanden mellem Kertinge Nor og Odense Fjord, kunne klares på mindre end 1 time. Et hurtigere alternativ til at sejle hele vejen rundt om Fyns Hoved.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Grønsund mellem Sjælland og Falster udgør den naturlige hovedvandvej fra Østersøen til øhavet sydvest for Sjælland. Ca. 2 km syd for Stubbekøbing fandt arkæologer i 1981 velbevarede, men udslidte skibs dele, som stammede fra flere forskellige skibe. Bordplankerne havde været holdt sammen med små, tætsiddende trænagler; et træk, der normalt forbindes med slaviske skibsbygningstraditioner. Fundet tolkes nu som en reparations- og ophugningsplads for skibe fra begyndelsen af 1000-tallet til anden halvdel af 1100-tallet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Ca. 10 km syd for Ærøskøbing finder man en lav jordvold helt ud til vandet. Det er en reetableret del af et fæstningsanlæg, som menes at være anlagt i den tidlige vikingetid. En del af anlægget er styrtet i havet, men den 60 x 30 m store fæstning har i sin tid haft en palisadeklædt vold, 7 m bred og 2,5 m høj. En 5,5 m bred og 2,5 m dyb spidsgrav lå udenom. Anlægget har formentlig tjent som både beskyttelse mod angribende slaviske stammer fra syd og som tilflugtsborg for handelsfolk.
Resterne af Skt. Alberts Kirke er fra middelalderen. 500 meter nord for fæstningen ligger Havsmarken, en betydningsfuld handelsplads fra tiden 750-950. Her er fundet både arabiske og frankiske mønter og spor efter håndværk udført på stedet, som fx metaldråber fra støbearbejde. Måske er navnet en forvanskning af Havsmærken. På sønderjysk betyder mærken et marked, så med andre ord markedet ved havet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Jelling opstod ved et trafikalt knudepunkt – en forudsætning for at kunne samle og styre riget, som Harald Blåtand netop siger på runestenen i Jelling, at han gjorde. Et eksempel på datidens hulveje kan man se i skrænten over Fårup Sø, 2 km syd for Jelling. Her ligger flere spor af oldtidsveje side om side, som har ædt sig ned i skrænten gennem årtusinders intensiv færdsel.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Det svært indtagelige klippeplateau er i sig selv en naturlig fæstning, men vikingerne forstærkede den med volde bygget af kampesten, ler og jord. Her, langt inde i hjertet af Bornholm blandt klippetoppe og kløfter, fungerede Gamleborg formentlig som kongens centralborg og hovedbefæstning, langt væk fra kysten og Østersøens hærgende sørøvere.
Hvilken konge, der anlagde Gamleborg, vides ikke. Man ved at Bornholm havde sin egen konge i tiden omkring borgens anlæggelse. I dag kan man se ruinerne af vikingetidens borg, som var i brug fra den ældste del blev anlagt i 900-årene til ind i tidlig middelalder.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden.
Det er ikke for ingenting, at det bakkede landskab små 4 km nordvest for Nexø med rå klipper, skov og moser endte med at få navnet paradis. Her kan man besøge Gamleborg i Paradisbakkerne, en anden af Bornholms tilflugtsborge og for et øjeblik forestille sig, hvordan mennesker har søgt tilflugt her fra indtrængende fjender og ufred. Den blev anlagt på en ca. 20 m høj klippeknude måske så langt tilbage som i bronzealderen.
Fund af skår af såkaldt Østersøkeramik med karakteristiske bølgelinjer viser, at folk fortsatte med at søge tilflugt her helt op i vikingetiden. Borgens side mod sydvest er lodret klippe, som man ikke har behøvet at befæste med volde, som det er gjort mod de andre sider.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden.
Godt 14 km syd for Hedehusene ligger den meget lille landsby Salløv. På markerne mellem Salløv og det nærliggende Snoldelev fandt bønder i 1770’erne en runesten fra tidlig vikingetid (7-800), da de sløjfede en oldtidshøj. Stenen står i dag på Nationalmuseet, hvor man på den kan læse: Gunvalds sten, søn af Roald, thul på Salhøje. Salhøje er vikingetidsnavnet på Salløv. Ordet thul er beslægtet med det oldislandske þulr, som betyder taler, vismand, skjald. Snoldelevstenen har stået på den begravelsesplads, som arkæologiske udgravninger senere har påvist på stedet med bl.a. en rig kvindegrav fra tidlig vikingetid.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Det allersydligste af Djursland hedder Helgenæs, som betyder Hellignæs. Det helt smalle stykke land, der forbinder Helgenæs med Mols på Syddjurs kaldes Draget, og stednavnet tyder på, at det har været et sted, hvor man har trukket (draget) både i vikingetiden fra det ene vand til det andet.
I 1996 foretog Ebeltoft Museum og Vikingeskibsmuseet Roskilde et eksperiment med træk af vikingeskibe netop her: Det 17,5 m lange vikingeskib Helge Ask blev trukket 300 m over land af 33 mand hen over lunder – flækkede træstammer smurt ind i fedt og linolie. Det tog kun ca. 15 min. Forsøget blev efterfølgende gentaget med 4 islandske heste spændt for og 18 mand til at styre. Da tog trækket kun 10 minutter.
På Ellemandsbjerget, det højeste punkt på Helgenæs, 99 m over havet, kan man forestille sig, hvordan skibene passerede forbi på vej til eller fra markedet i vikingebyen Aros. Fra p-pladsen mellem Esby og Ørby fører en sti til toppen, hvorfra man i klart vejr kan se til Aarhus, Samsø og endda Nordfyn og Sjællands kyst. Ved Gammeltoft Vest for p-pladsen har der ligget en landsby i vikingetiden. Beboerne her har været vidner til et af de store og afgørende dramaer i dansk historie: Saxo beretter, at Harald Blåtand blev dødeligt såret af en af Svend Tveskægs mænd i en pause under et slag mellem far og søn på Helgenæs. Det gik for sig på den liden helteagtigt måde, at Harald blev ramt af en pil, mens han var trådt af på naturens vegne.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Den rige skat fra Ramløse tyder på, at man med rette også i vikingetiden kunne kalde Nordsjælland for whiskybæltet. I 2015 fandt en amatørarkæolog med sin detektor endnu en usædvanlig skat med 42 mønter på en mark ved Holløse ca. 16 km sydvest for Gilleleje, som i sig rummer fortællingen om skabelsen af det danske møntvæsen. Skatten var gravet ned på en mark i 1060’erne, som var en forandringstid, også når det kom til betalingsmidler. Hidtil havde mønters værdi været lig med sølvindholdet, som man tjekkede ved at bøje eller bide i mønten, for ægte sølv er blødt.
Sølvmønter
På dette tidspunkt går man over til at bruge mønter med den pålydende værdi. Dette skifte kunne kun en konge foranstalte, som i Danmark på dette tidspunkt hed Svend Estridsen. Man kan se på Holløse-mønterne, at tilliden til det nye møntvæsen endnu ikke er helt på plads, da flere er bøjede og har hakker for at tjekke lødigheden. I ældre skattefund er der en klar overvægt at udenlandske mønter, men i Holløseskatten er 40 af mønterne danske. 22 mønter er slået i Roskilde, det vigtigste og geografisk tætteste møntsted på fundstedet. 15 af mønterne var fra Lund, en del af Danmark på det tidspunkt – 7 af dem var såkaldt runemønter, som kun blev slået i en ganske kort periode.
Sidst, men ikke mindst indehold skatten to helt særlige mønter fra Aarhus, som kun var møntsted i ganske kort tid – den ene er slået under Magnus den Gode, konge 1042-47, og på bagsiden står Arosie, et af de ældste eksempler på at Aarhus nævnes ved navn.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Rødby Fjord gav adgang til handel på Østersøen, men den gav også fjenden adgang til det indre af Lolland. For at beskytte sig mod fjendtlige angreb konstruerede beboerne i slutningen af vikingetiden en 200 m bred sejlspærring over fjordmundingen bestående af pæle hamret ned i fjordbunden. En smal åbning gjorde det muligt for de stedkendte selv at komme ud og ind. Fjorden blev tørlagt frem til 1927, og spærringen opdaget under pløjning i 1930. På Kramnitsevej 26 ved Tjørnebjerggård er der udsigt over “fjorden”, og foran gården mod øst i en sænkning lå den ældste indsejling til Rødby Fjord og lollikkernes pælespærring.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden.
Skønt Saxo antyder, at der oftere har været foretaget kongevalg på Isøre Ting, omtaler han det kun direkte to gange: efter mordet på Rolf Krake i Lejre i 500, og lang senere efter Svend Estridsens død i Roskilde i 1076. På den fredede Skansehage Hede ved Isøre Tingvej står Kongestenen til minde om Isøre Tingsted. Det var dog næppe her, at vikingetidens stormænd mødtes for at vælge deres konge, men nok ca. 3 km syd for Rørvig.
Området ved landsbyen Nakke gik indtil 1300-tallet under navnet Isøre. Dengang lå både byen Isøre og Nakke på hver deres små isser (øer) ude i Isefjorden, men på grund af sandflugt har landskabet ændret sig meget på 1000 år. En strategiske beliggenhed med udsigt til hele riget – Jylland mod vest, Sydsverige mod øst og indsejlingen til Sjælland og de to vigtige byer Lejre og Roskilde, så det har været et oplagt sted at mødes her, hvor flåden samtidig kunne ligge godt beskyttet inde i fjorden.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Arkæologer har identificeret flere lokaliteter, som i vikingetiden havde kontrollen over den gode landbrugsjord i Egådalen nord for Aarhus. Lisbjerg var nok den vigtigste, placeret i et trafikalt knudepunkt. Her løb hovedvejen mellem Aarhus og Randers, og fra Djursland fulgte man naturligt Egådalen ind til Aarhus. Et areal på 19.000 m2 omkring kirken, der ligger placeret på en bakketop over Egådalen, er udgravet. Arkæologerne konkluderede, at her boede en stormand i vikingetiden. Området har været hegnet ind af en kraftig palisade. På området lå forskellige typer af bygninger – både beboelse og værkstedsbygninger. Centralt på pladsen lå en halbygning, dateret til sen vikingetid. Bygningen har været brugt til fester, rådslagning og dyrkelse af de nordiske guder. I 1000-tallet blev hallen afløst af en trækirke. Helt sensationelt fandt man rester af kirkens vidjevægge, der har været kalkpudset og haft kalkmalerier. Trækirken blev erstattet af en kirke i romansk stil i begyndelsen af 1100-tallet. Fund herfra er udstillet på Moesgaard Museum.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Omkring Lovns Sø, som man muligvis kunne sejle ind i, var der en betydelig aktivitet i vikingetiden. Her er fundet langhuse og grubehuse, som vidner om produktion og handel. Der er gjort mange fund med metaldetektor her, også en møntskat, der formentlig blev gravet ned, da den norske kong Harald Hårderåde i 1050’erne hærgede i Limfjorden.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
En forårsdag i april 1868 går et par arbejdere i gang med at fjerne oldtidshøjen Bjerringhøj fra en mark mellem landsbyerne Mammen og Bjerring, 15 km sydøst for Viborg. De graver sig ned gennem højen, og pludselig står de med træskostøvlerne i en vikingestormands gravkammer – udtrykket på deres ansigter må have været guld værd. De tager de største fund med sig og præsenterer dem for øvrigheden, som foranstalter en udgravning af højen.
I landsbyen Marslev, er der fundet både fine smykker, almindelige metalting og dele til sværd fra vikingetiden. En fin dupsko af bronze må engang have siddet i enden af en fin sværdskede.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
I udkanten af Munkebo ligger et udkigstårn på en imponerende bakke, hvorfra der er frit udsyn over Odense Fjord på den ene side og Kertinge Nor på den anden. Her kunne man i vikingetiden holde øje med trafikken på vandet – og nærmede fjender sig, sendte man advarslen ud til nabolandsbyerne ved at tænde bavneblusset. Fra toppen af gravhøjen, rejst længe inden vikingtiden, kan man på en god dag se en stor del af Nordøstfyn og længere endnu. I vikingetiden lå der en gård på bakken, og i 2015 fandt man her en mindre sølvskat bestående af flere stykker af sølvbarrer og smykker, der var klippet i stykker samt sølvmønter, såkaldte dirhems, som var slået i starten af 900-tallet. I dag er Munkebo Bakke et samlingssted med forskellige kulturelle arrangementer i sommerhalvåret.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
I bunden af Nakskov Fjord har arkæologer fundet en lollandsk landsby fra vikingetiden. I begyndelsen af 1000-tallet lå her gårde, værkstedsbygninger og staklader. Beboerne har levet af landbrug, fiskeri på fjorden og handel med naboerne omkring Østersøen.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Det har længe været kendt, at porten ind til København fra øst i middelalderen lå på Kongens Nytorv, men det var helt ny viden, at vikingerne også holdt til her. Det kunne arkæologerne konstatere i forbindelse med metroudgravningerne. De har godt nok ikke fundet nogen huse, kun grøfter, men de har en begrundet formodning om, at der har været bebyggelse eller en gård her nordøst for bebyggelsen ved de to kirker – de har bare endnu ikke endegyldigt bevist det.
Fundet af et smukt ornamenteret håndtag er et vidnesbyrd om, at der har været aktivitet allerede i 1000-tallet. En myte fortæller da også om en gammel kongsgård, der måske har ligget i det område, hvor Magasin du Nord ligger i dag. Arkæologiske undersøgelser har endnu ikke kunne af- eller bekræfte denne teori med sikkerhed. Noget tyder dog på, at da man valgte at befæste byen i starten af 1200-tallet, havde man måske til hensigt at samle forskellige bebyggelser til ét samlet København.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Pælespærringen ved Snekkeled Fjorden slår et sving inden den åbner sig op i Kertinge Nor, og der ligger Snekkeled. I vandet er der fundet rester af en pælespærring fra vikingetiden. Spærringen bestod af pæle banket ned i fjordbunden, som skibene ikke kunne sejle henover. Der var kun få åbninger i spærringen, så man skulle være lokalkendt for at kunne navigere igennem fjorden. På den måde kunne vikingerne bestemme, hvem der fik adgang til Noret. En større, mobiliseret vikingeflåde kunne ligge godt beskyttet her, men stadig have let og hurtig adgang til både Storebælt og Odense Fjord.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Ca. 14 km syd for Jelling byggede Harald Blåtand en bro over Vejle Ådal i 980. Det indgyder respekt, at den som brokonstruktion ikke blev overgået før Lillebæltsbroen stod færdig i 1935. Den var mindst 760 m lang og 5 m bred, og bestod af 280 brofag med hver fire stolper på op til 6 meter i længden – i alt knap 1800 massive egestolper tilhugget med økse. De fleste af stolperne står der endnu, godt beskyttet under den lave jordvold, men selve broen fungerede nok kun i ca. 50 år.
I området syd for Kerteminde Fjord ligger vikingernes landsbyer tæt på hinanden. I april 2014 fandt en dygtig detektormand en unik lille forgyldt sølvfigur fra 800-tallet på en mark ved Revninge. Figuren er 4,6 cm høj, og bag hovedet er der små huller, så måske har den været brugt som hængesmykke. Den forestiller et lille menneske med fodlange klæder, en kraftig halskæde om halsen og en knold i nakken. Først mente arkæologer, at det var frugtbarhedsgudinden Freja. Men da flere træk ved figuren kan tolkes som både feminine og maskuline, er de sidenhen kommet i tvivl. Figuren har hverken våben eller hovedbeklædning, så det kan ikke være en valkyrie. Om det er en mand eller kvinde, viking eller gud finder vi desværre aldrig ud af. Sikkert er det dog,at den er noget helt særligt, fordi vi kun har meget få menneskelignende figurer fra vikingetiden. Figuren var derfor på Kulturstyrelsens Top 10 over arkæologiske fund i 2014. Figuren har sågar fået en øl opkaldt efter sig. Den lille budbringer fra vikingetiden kan i dag ses på Vikingemuseet Ladby.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Få kilometer nord for Ribe by på Ribe Nørremark blev en skat fundet med et frankisk sølvbæger fremstillet i Sydtyskland i slutningen af 700-tallet og seks små nordiske drikkeskåle. Skattens genstande har været brugt til kirkelige handlinger og er derfor sandsynligvis først lagt i jorden i 900-tallet. Syd for Ribe ved Vester Vedsted dukkede et stort skattefund op i 1859, nedlagt efter 913. Hals- og armringe af guld, hængesmykker, sølvperler, barrer og overhuggede stænger samt en håndfuld arabiske mønter førte til en klækkelig danefæ-godtgørelse. Dusøren gjorde bonden, som ejede jorden hvor skatten blev fundet, i stand til at bygge en helt ny gård. Desværre fik den husmand, som egentlig havde gjort fundet, intet. Begge skatte kan i dag ses på Nationalmuseet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Landet var svært fremkommeligt på grund af skove, sumpe og åløb, så vikingerne foretrak transport ad vandvejene, men færdsel over land fandt også sted. Vejene fulgte landskabet – uden om vådområder og rundt om bakketoppe. Mange af nutidens små landeveje følger den dag i dag de samme forløb og derfor er vikingernes veje sjældent bevaret.
5 km fra Hammer Kirke mod Præstø ad landevej 265 lige inden motorvejen kan man se en lille bid af en af oldtidens veje, Risbyvejen. Den kan dateres helt tilbage til yngre stenalder, men den brolagte vejføring, man kan se i dag, er anlagt i vikingetiden ved et tidligere vadested over Rise Å, nu Risby Å. I 1973-76 fandt man en brolægning af planker i den østlige afslutning af vejen. Under plankerne lå et vognhjul og en slæde.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Rynkeby betyder krigernes by. Her er fundet alt lige fra ten-vægte til dragtspænder, der har prydet beboernes tøj. En lille amulet i form af en Thorshammer er også dukket op – måske har den skullet give styrke til en kriger.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
I dag er her flade marker, men i vikingetiden strakte Rødby Fjord sig ind i landet. I det beskyttede fjordsystem med direkte adgang til Østersøen var en række naturligt beskyttede anløbspladser, som udviklede sig til de mindre byer Tirsted, opkaldt efter den nordiske gud Tyr, Rødby og Vejleby. Her i området er der fundet bebyggelse, grave og skattefund fra vikingetiden, blandt andre den imponerende skat fra Duesminde på 1,3 kg sølv bestående af bæltespænder, rembeslag, hængesmykker og et unikt sæt af frankisk våbenudstyr. I dag kan den ses på Nationalmuseet. Der kan man også se den imponerende runesten fra Tirsted med indskriften “Asrås og Hildung rejste denne sten efter Frede, deres frænde, men han var da mændenes skræk og han fandt døden i Sverige og var først i Friggis skare derefter alle vikinger”.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Kun 5 minutters gang fra Nationalmuseet, i hjertet af nutidens København på Rådhuspladsen med trafikken susende om ørerne, blev arkæologerne for alvor overrasket over fundet af 18 grave fra den sidste del af vikingetiden: kvinder, mænd og børn var i perioden fra midten af 1000-tallet til begyndelsen af 1100-tallet blevet begravet her. Sammensætningen af både voksne og børn tyder på, at der har ligget en almindelig bosættelse bestående af familier uden for det område, man tidligere ellers mente var beboet på den tid. Samtidig tyder fundet af kirkegården på, at der i det 1000-tallet har været mindst to kirker i byen.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Før metroudgravningerne var arkæologerne allerede bekendt med eksistensen af Sankt Clemens Kirke, som lå på Strøget under Frederiksberggade 38, ganske tæt ved Rådhuspladsen. Kirken var bygget af munkesten, en byggeskik som kom til Danmark i midten af 1100-tallet. Den nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1192, men blev revet ned i forbindelse med reformationen 1534-36.
En del af kirkegården blev udgravet i 2008, da bygningen ovenpå skulle rives ned for at gøre plads til nyt byggeri. Her fandt arkæologerne et møntsmykke, lavet af en mønt fra slutningen af 900-tallet. Arkæologerne tror, at det har været i brug frem til slutningen af 1000-tallet. Hvis det stemmer, at der har ligget to samtidige kirker i vikingetidens København, kan det betyde, at der i en periode var flere magthavere, som måske havde kontrol over handel på Øresund i hvert deres område. For det var enten kongen eller stormandsfamilier, som stod bag kirkebyggerierne.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Skibsted Fjord er ikke bare et smukt naturområde, det har også en særdeles afgørende betydning som stedet for begyndelsen på enden for vikingetiden. Den smalle tange, der i dag deler Region Midtjylland og Nordjylland, adskiller fjorden fra Nissum Bredning. Den kaldes Draget og her kunne vikingerne med lethed trække skibene over land og hurtigt komme ud i åbent farvand. Kong Knud den Hellige beordrede, at ledingsflåden skulle møde her inden det afgørende togt til England. Togtet skulle igangsætte det sidste og afgørende angreb på England for at genrejse det smuldrende imperium.
1000 danske og 60 norske skibe kom som befalet, men kongens ankomst blev forhindret pga. stridigheder ved den sydlige grænse. Efteråret kom og folket blev utålmodige for at komme hjem og høste, så da kongen endelig dukkede op, var de fleste skibe vendt hjem igen. Knud udskrev bøder for manglende fremmøde, men det var ikke populært og ledte til opstanden mod ham. Opstandensluttede med det efterfølgende drab på ham i Albani Kirke i Odense året efter. Den sidste vikingekonge var død. Fra Oldtidskirkegården ved Ydby Hede er der en fantastisk udsigt over fjorden og stedet, hvor drømmen om at generobre England løb ud i sandet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Navnet Sorte Muld, stammer fra de enorme ophobninger af trækul, gødning fra husdyrhold samt køkken- og bygningsaffald, som igennem århundreder er blevet efterladt og formuldet på stedet. Dette kulturlag er ca. 1,4 m tykt, og jordens fosfatindhold (PH-værdi) på Sorte Muld er det højeste blandt de øvrige jernalder- og vikingetidslokaliteter med bevaret kulturlag på Bornholm.
Området ved Sorte Muld har været beboet fra århundrederne efter Kristi fødsel g frem til år ca. 750. Pladsen ser ud til at have haft sin storhedstid ca. 400-650 e.Kr. Blandt de helt enestående fund fra perioden ca. 550-650 e. Kr. er 2500 guldgubber, små guldblikplader med billeder af mænd og kvinder eller dyr, der er præget eller udskåret.
Når man kommer drønende ad motorvejen E20 mod Fyn, ca. 35 km sydøst fra Jelling, så hold godt øje med Energinet.dk’s domicil på højre hånd lige inden Lillebæltsbroen. Her på næsset lige ud i Lillebælt lå i vikingetiden en befæstet stormandsgård, placeret 31 meter over havet på områdets højeste punkt; en bakketop med en fantastisk udsigt over Lillebælts kringlede løb. Man har herfra det store overblik, og det gav en strategisk fordel, hvis fjender kom den vej fra.
4 km fra centrum af Aarhus ligger Viby, det hellige sted. Det var med al sandsynlighed her, at vikingerne i Aros tog hen for at dyrke de gamle guder – krigsguden Tyr, som lokaliteten Tyrseng har navn efter, eller Odin, som stadig gemmer sig i navnet Onsholt, der betyder Odins skov. Tæt på Viby i Snekkeeng blev der i 2002 fundet rester af et ledingsværft med store mængder af affaldstræ og skibsdele. Stedet var i brug 797-1266 – og det passer med at Saxo netop nævner Aarhus som samlingssted for ledingsflåden.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
De typiske små fynske landsbyer som Viby og Salby ca. 5,5 km nord for Kerteminde, emmer af idyllisk landsbystemning, og det er ikke svært at forestille sig, at deres historie går helt tilbage til vikingetiden. Stednavneforskere ved at byer, der ender på -by fik deres navne i vikingetiden. Viby kunne betyde landsbyen med viet – et vi var et helligt sted – og Salby betyder landsbyen med salen, så her lå med al sandsynlighed et særligt stort hus. Detektorfolk har de seneste år gjort mange fine metalfund af både bronze og forgyldt sølv fra markerne omkring de nuværende landsbyer, bl.a. stumper fra en sjælden mankestol, der er en del af udstyr til heste. Det bekræfter, at folk har boet her kontinuerligt i mindst 1000 år.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
I udkanten af landsbyen Vollerup lige øst for Sønderborg ses markeringen af et stort hus fra begyndelsen af vikingetiden. Husets grundplan er markeret – et såkaldt treskibet langhus, som var vikingetidens typehus. Der hænger plancher med informationer på stedet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
I den store Vålse Vig fandtes før inddæmningen i 1800-tallet en række naturligt beskyttede anløbspladser med ferskvandskilder; en fordelagtig placering med adgang til Østersøen og Smålandshavet. Handlen fra Vålse Vig har været lukrativ, det vidner fundet af en stor sølvskat i 1835 om. 15-20 meter fra den daværende strandbred er skatten i slutningen af 900-tallet lagt ned i et bronzefad på en sten ca. 30 cm under markoverfladen. Skatten indeholdt intet mindre end 6,5 kilo sølv i form af sølvbarrer, mønter, smykker og brudsølv, som er ituklippede stykker af fx smykker. Sølv var vikingetidens egentlige valuta, og varer blev betalt i sølv efter vægt. De 700 mønter i skatten var blevet handlet med efter deres sølvvægt og ikke den værdi, der stod på dem. Indholdet i skatten vidner om, at befolkningen langtfra levede i en isoleret verden. Mønterne er både arabiske, bøhmiske, byzantinske, engelske og normaniske. Man ser også tidens religioner: To sølvsmykker i skatten er Thorshamre, der vidner om den nordiske hedenskab, mens både kristendom og islam er repræsenteret med symboler og skrift på mønterne fra det kristne Europa og det arabiske kalifat. Skatten fra Vålse er i dag udstillet på Nationalmuseet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden.
Øerne i Smålandshavet er så små, at de fungerede som små selvstændige samfund i vikingetiden. Draget mellem Skalø og Fejø, med Dragsbjerg beliggende overfor, er en reminiscens fra et drag fra vikingetiden, hvor skibe har kunnet drages eller trækkes over landtangen. Fund som ildsten og en jernøkse er gjort på strandene eller tæt ved dem. Fra Fejø findes flere unikke sølvskatte: En møntskat på antagelig 700-800 mønter blev fundet helt tilbage i 1673 men er desværre siden gået tabt. Blandt mønterne var mønter fra tyske Konrad 2. (1027-39) og danske Knud den Store (1016-35). Et eksklusivt drikkeservice af sølv blev fundet ved markarbejde på Fejø i 1872. Det består af et serveringsbæger med mindre drikkebægre indeni. Det såkaldte Fejøbæger er af graveret sølv med forgyldninger, karvsnit og niello-indlæg. Senest i 2015 er der gjort et nyt spektakulært detektorfund af sølvbægre på Fejø. Alle skattene kan ses på Nationalmuseet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden.
I midten af 1980’erne opkøbte Esbjerg Kommune land øst for byen med den hensigt at plante ny skov til glæde for borgerne. Inden da fik arkæologer fra Esbjerg Museum mulighed for at udgrave området, og de fandt kontinuerlig bebyggelse fra hele oldtiden.
I dag er skoven et yndet udflugtsmål for de lokale. Her er et udstillingshus om de arkæologiske fund og en natursti på 3,5 km gennem området kaldet Oldtidsruten. Den går forbi fundamenterne fra de fundne huse, som er markeret i skovbunden.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Den nordiske gud Tyr har haft en særlig betydning på disse kanter. Ved kysten i nærheden af Holløse ligger Tisvildeleje, et navn der betyder Tyrs (kilde)væld og som henviser til den kilde, som senere er kendt som Helenekilde.